Tysk Riesling og os
Før vi fortæller lidt om vinene, er det nok på sin plads lige at give
indtryk af, hvor i vores Riesling-udvikling vi er.
Vi deler nok skæbne med mange andre, der som unge begyndte deres liv med hvidvin med
de tyske Riesling vine, hvorefter det pludselig blev for sødt. Så kom der en
pause, der i vores tilfælde skal tælles i tiår.
For et par år siden blev der slået et slag for de tyske Riesling vine ved messen Riesling & Co, som jeg (Preben) deltog i. Vi havde nogen tid i forvejen læst om en ny bølge af tørre, tyske kvalitets-Riesling-vine, og det skulle lige tjekkes ud.
Det vakte i høj grad fornyet interesse hos mig og en
fornemmelse af, at gammel kærlighed ikke ruster.
Vi begyndte at smage på vinene, hvilket har tændt mig yderligere, mens Helle har
været mildest talt forbeholden. Hun har, de fleste gange, hvor jeg har serveret
en tysker, ved blindsmagning hurtigt spottet det tyske, er stået af og har
udbedt sig en Alsace. Så jeg har mestendels dyrket min fornyede
tysk-riesling-interesse alene.
Da så vin-middagen med Keller blev annonceret, tænkte jeg, at hvis der skulle gøres et forsøg mere på at få hende med på vognen, så måtte det være her og nu. Og det lykkedes! Selvfølgelig omvendte det hende ikke til at være fan af tysk Riesling generelt, men konfronteret med de vine, der var i glassene ved denne fornemme smagning af Keller's vine, overgav hun sig fuldstændigt.
Programmet
Menuen lød på snacks og 7 retter mad ledsaget af 11 vine, heraf 2 røde.
Vi vil i det følgende koncentrere os om vinene.
Maden gjorde ikke det store indtryk på os. Vi kom bestemt forbi gode smage og
især visuelt flotte arrangementer på tallerkenen. Men ikke rigtig noget, der vil
optage plads i langtidserindringen. Matchene til vinene var svingende.