Nogle gange giver store forventning god næring til
muligheden for skuffelse. Sådan var det til en vis grad med denne smagning.
Kritikpunkterne kommer til at tegne den første del af
billedet af det, der i bund og grund er et glimrende og spændende initiativ.
(Hvis du vil springe de indledende brokkerier over, kan du vælge at gå til næste side.)
Oplægget
Gambero Rosso top italian wines road show var overskriften. Gambero Rosso - den for italienske vinentusiaster velkendte vinguide - rejser for tiden rundt i udvalgte storbyer, herunder altså København, sammen med 49 vinproducenter, som de har udvalgt (oversigt kan ses her). Hver producent har fået lov at vælge 3 vine til præsentation. Det lugtede af muligheden for at smage det ypperste, som Italien kan byde på vinmæssigt. Og når foromtalen derudover lød "Ved arrangementet får publikum mulighed for personligt at møde og stille spørgsmål til ledelsen bag hver eneste producent. Næsten samtlige producenter bliver nemlig repræsenteret af deres ejer personligt." Og: "Benyt den enestående chance for at møde den italienske vinlegende Angelo Gaja", ja hvad mere kan man så forlange?
Virkeligheden
Helt så storladent skulle det ikke gå til i København, hvor den smukke sal på Børsen dannede ramme om smagningen. Jeg deltog i den første del af smagningen for fagfolk; Helle deltog i så meget som hendes øvrige forpligtelser gav plads til.
Jeg (Preben) var temmelig frustreret over ikke at nå hele mit smageprogram, hvilket bl.a. skyldtes, at der hen ad vejen kom så mange mennesker, at det blev en langsommelig affære at mase sig rundt, og når man så efterhånden havde fundet den rigtige stand, kunne det tage sin tid at blive betjent grundet den lange kø. Deltagernes (vores inklusive) hormonelle profil, der efterhånden kunne sammenlignes med den hos burhøns og -haner, befordrede nok heller ikke lige fordybelsen i skøn vin.
Børssalen er smuk, men vi havde foretrukket et sted med plads nok - eller at arrangørerne havde tolket den annoncerede "begrænsede adgang" noget mere restriktivt.
Og hvor var hr. Gaja så henne? Sjovt nok havde vi af en eller
anden uforklarlig grund på fornemmelsen, at ham ville vi ikke få at se. Og den
fornemmelse var der altså mere substans i end i reklamen for smagningen.
Hos Gaja blev vi
betjent af to, så vidt vi husker, dansktalende unge kvinder.
Adskillige andre stande var bemandede med de udmærkede danske importører,
men - med al respekt for dem - så er det altså ikke helt det samme.
Det store antal besøgende gav også den meget væsentlige
ulempe - som faktisk er helt uacceptabel - at flere af vinene, især fra
top-top-producenter, der må antages at have fungeret som publikumsmagneter, var
udgået på det tidspunkt, hvor vores deltagelse sluttede, og hvor dørene blev åbnet for det
betalende publikum. Af udgåede vine kan fx nævnes Sassicaia og Allegrini's
Amarone.
Det var da en hån mod alle disse mennesker, som havde betalt 195 kr. i entré. De har ganske enkelt ikke fået, hvad de
har betalt for.