Carlo Merolli havde inviteret til Piemonte-smagning i København. Det var overvejende Barolo, der var på programmet. Preben deltog.
God tilrettelæggelse
Da jeg havde været der (annekset til Restaurant Kanalen på Christianshavn) et
kvarter, tænkte jeg "sådan her burde alle smagninger være". Der var glas i god
størrelse, brød, der oven i købet var godt, der var vand, og der var spande at
spytte og hælde ud i. Selvfølgelige basisfornødenheder kunne man sige. Men i og med at vi kommer ud for smagninger,
hvor der enten mangler det ene eller det andet i basisafdelingen, må vi konstatere, at det
ikke af alle betragtes som selvfølgeligheder.
Ren luksus i forhold til mange andre smagninger var, at der var borde, så man
kunne sætte sig i ro og mag og skrive sine noter, og som noget helt usædvanligt
var der god tid. Smagningens to dele var på henh. 4 og 3 1/2 time, hvor vi
ellers ser 2 1/2-3 timer. Der var heldigvis heller ingen kødrand af mennesker
man skulle kæmpe sig igennem for at smage på varerne.
Endelig var det en befrielse, at temaet var afgrænset: Der var "kun" 27 vine at
smage på, alle fra Piemonte og som nævnt flest Baroli.
Producenter på besøg
To af vinproducenterne var til stede ved smagningen: Enzo Brezza fra Barolo og Natale Simonetta fra Cascina Baricchi.
Fra venstre: Natale Simonetta, Carlo Merolli og Enzo Brezza
Cascina Baricchi
Jeg begyndte smagningen hos Baricchi, der præsenterede vine, som det var bedst at smage inden Barolo'erne forventeligt begyndte at slide på smagsløgene. Natale Simonetta var den eneste ikke-Barolo-mand og den eneste, der bød på andet end Nebbiolo-vine.
Som klassisk Piemonte-smagnings-starter begyndte jeg med Dolcetto d'Alba 2006 (85 kr.), der havde frugtig duft og var frisk og meget enkel. Som næsten sædvanligt med Dolcetto var det ikke noget der vakte min interesse for piemontesernes dagligvin.