Den gode vane tro kaldte
Langhe Vine og
Domaine Brandis til Viniditalia 2007
i marts, og som sædvanligt var det et flot arrangement med en fantastisk mulighed for at smage på alt hvad hjertet begærer af italiensk vin.
24 forhandlere skænkede generøst op. Vi må endnu en gang prise os lykkelige
over, så stort og flot et udbud af italiensk kvalitets-vin, der findes på
markedet i vores lille land, og at der gives mulighed for at smage på varerne
ved sådan en lejlighed. Tak for det!
De svære valg
I en pause mellem mine smagninger overhørte jeg (Helle var
ikke med, var på arbejde i udlandet) en samtale i en lille gruppe, der, ligesom
jeg, lige skulle sunde sig lidt. En sagde: "Der er næsten for meget at vælge mellem.
Det er lettere ved en lille smagning, hvor nogen guider en." En anden i gruppen
sagde: "Ja, og jeg kan snart ikke mere, og jeg har højst smagt 10 forskellige
vine."
Jeg blandede mig, spurgte sidstnævnte: "Så spytter du heller ikke ud, vel?" -
"Nej, det har jeg meget svært ved, hvis det smager godt." Jeg tilføjede, at det
næsten var nødvendigt at planlægge lidt hjemmefra, hvis man skulle have noget ud
af det.
Kig lige på billedet ovenfor. De liggende vine er en del
af valgmulighederne hos en af de 24 deltagende forhandlere.
Om man vil det eller ej, så kommer man automatisk i en valgsituation ved en
kæmpesmagning som denne. Ikke at vælge og dermed lade tilfældet råde er også et
valg.
At drikke det hele eller spytte det meste ud er et andet valg, og dette
valg er afgørende for hvor meget man kan overkomme at smage, og hvor meget man
kan stole på sine smagsindtryk efter vin nr. 10 - for nu ikke at sige nr. 5.
Mine valg
Jeg valgte i år - som jeg plejer - at spytte (det meste) ud
- for jeg vil gerne smage så meget som jeg evner, og jeg vil helst kunne stole
på det jeg smager.
Men derudover valgte jeg noget helt andet end jeg plejer. Som
følge af min nye interesse for Piemonte's
Nebbiolo vine valgte jeg at
koncentrere mig om disse. Lidt andet blev det dog også til.
Takket være vinlisten på
Viniditalia's hjemmeside (som dog ikke var helt identisk med det, der viste
sig at stå
på bordene), var det muligt i ro og mag at tilrettelægge
"smage-ruten" hjemmefra. Det er en rigtig, rigtig skøn mulighed.
Hvor jeg plejer at prøve at finde nye vine indenfor
de typer jeg har årelang erfaring med (mestendels de
toscanske sangiovese-vine),
havde jeg i år mere sat mig selv "på skolebænken", idet jeg ved denne lejlighed
fik mulighed for at smage næsten lige så mange Nebbiolo-vine på en eftermiddag som
jeg har smagt i mit liv.
Det var spændende.
Barbaresco og Barolo
Grundet det store udbud af vine sprang jeg lige til Barbaresco og Barolo, dvs. jeg sprang de fleste vine, som er "mindre" end disse (fx Langhe Nebbiolo), over.