200 italienske for 200 danske (side 1/2)

BB Vinimport og Toscavini afholdt for anden gang 200 italienske (vine) for 200 danske (kroner). Sidste gang var i 2005, og konceptet var det samme gode: at lade de to importørers producenter selv præsentere deres vine. Blot var nogle af producenterne desværre fraværende pga flyproblemer og afbud.

Smagningen blev afholdt totalt afskærmet for dagens lys og med halvdelen af lokaliteterne i dunkel sovekammerbelysning, hvilket var lidt synd. Til gengæld bød de to entusiastiske importørers på deres gode og brede udvalg af vine fra hele Italien. Med smagerunder på 2 1/2 time, er det (som sædvanligt ved sådanne store smagninger) en god ide at planlægge, idet man selvsagt ikke kan nå 200 vine på 150 minutter.

Gamle kendinge eller nye horisonter?

På baggrund af at jeg (Preben) på det sidste har deltaget i smagninger, hvor nye vintyper var på programmet, gik valget denne gang mest i retning af de gamle kendinge med et par afstikkere til noget nyt.

Udover de vine, der specifikt nævnes i det følgende, smagte vi på Prosecco, Franciacorta Spumante, rosé, Barbera, Chianti, Rosso di Montepulciano og Montalcino, Vino Nobile, Brunello, supertoscanere af forskellig observans, Bolgheri, Montefalco Rosso og Sagrantino, Roero og Barolo. Smagningens vin-katalog kan ses her.

Det vil næppe være den store overraskelse, at vi atter en gang var meget glade for at smage Chianti Classico producenten Il Molino di Grace's vine. Så det vil vi ikke gå dybere ind i.
Vi springer også omtalen af andre af de velkendte toscanske vine over i denne omgang.

Montepulciano d'Abruzzo

Vi har ikke før smagt vinene fra Montepulciano d'Abruzzo producenten Villa Medoro. BB Vinimport har gjort god reklame for dem i deres nyhedsbreve, og til priser på op til 189 kr., hvor vi er vant til langt laver priser for Montepulciano d'Abruzzo vine, så skulle det selvfølgelig prøves. Den dyreste af vinene er iøvrigt repræsentant for den nye (fra 2003) DOCG Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane, som vi hermed mødte for første gang.
Montepulciano d'Abruzzo i årgang 2004 smagte os rigtig godt. God frugt, blid syre, diskret eg.
De to "storebrødre" kom vi ikke rigtig ind på livet af. De var klart større struktureret, men oplevedes som ret lukkede, hvad de jo også sagtens kan have været.
At de ikke gav så meget fra sig, kan måske også skyldes smageglassene. Vi diskuterede, uden at nå til enighed, i forbindelse med flere af de mellemstore og store vine, om disse vine kunne komme ordentligt til udfoldelse i de meget små smageglas, som var til rådighed. Der var tale om noget der lignede de udbredte INAO smageglas. Så jeg er usikker på, om jeg fik det ud af flere af vinene, som de havde at byde på.
Tilføjelse: BB Vinimport oplyser, efter at have læst vores kommentar om oplevelsen af de to større vines lukkethed og glassene, at vinene rent faktisk aktuelt er lukkede, og at især DOCG-vinen er en udpræget gemmevin.

En god italiensk hvidvin

Som det vil være vores læsere bekendt, har vi det ikke rigtig godt med italiensk hvidvin, som vi efterhånden er blevet temmelig lukkede overfor. Det fik Michael Bodholdt, BB Vinimport op på tæerne: Vi skulle simpelthen smage den gode Sagrantino-producent Tabarrini's hvide.
Så den tog vi en slurk af, og det gik rigtig godt. Adarmando, Bianco del Umbria IGT, 2005 var en fin, meget velduftende og -smagende, aromatisk vin helt uden mislyde - medgav også Helle, som er den af os, der har den største modstand mod de hvide italienere.

Valpolicella og Amarone

Der er personer, hvor man hurtigt fornemmer en høj grad af personlig holdning og stor passion i forholdet til det han/hun producerer, og hvor man lynhurtigt er på bølgelængde. Jeg (Preben) havde det fra første sekund sådan med Stefano Campedelli fra Valpolicella- og Amarone-producenten Marion.

Læs videre her.