Consorzio del Vino di Montepulciano havde i samarbejde med Iakob Schjerbeck (vinhandler i Bordeaux og producent af vinen d:vin) inviteret til smagning af Rosso di Montepulciano 2004, Vino Nobile di Montepulciano 2003, Vino Nobile Riserva 2001 og Vin Santo i ældre årgange.

Følgende producenter var repræsenteret: Le Bèrne, Boscarelli, Capoverso, Carpineto, Casale Daviddi, La Ciarliana, Contucci, Il Conventino, Crociani, Dei, Fanetti, Lombardo, Poggio alla Sala, Salcheto, Talosa, Le Tre Berte, Valdipiatta.

Vino Nobile di Montepulciano står klart i skyggen af de mere kendte og ansete vine fra især Montalcino (Brunello) og Chianti Classico.
Det gør til gengæld at den prisbevidste forbruger har mulighed for at finde rigtig god vin til prisen.
Stil og niveau varierer en del fra producent til producent, så ligesom med de andre vinområder i Toscana gælder det om at finde en vinstil, der passer til ens smag.

Vino Nobile 2003 - en varm årgang

Der var jo nok at gå i gang med, så jeg (Preben; Helle deltog ikke) besluttede udelukkende at smage på Vino Nobile.
For at starte med basisudgaven årgang 2003: Det viste sig hurtigt, at årets ret ekstreme varme havde sat sit markante præg på vinene, der typisk var fulde af moden, blød og undertiden lidt sød frugt.
Denne stil vil givetvis tiltale mange "moderne forbrugere", som ikke er så tilvænnede italiensk vinstil. Men for undertegnede, der i højere grad værdsætter en mere klassisk, syrerig og tanninholdig stil, falder 2003 lidt "ved siden af".

På de to timer der var til rådighed, nåede jeg at smage alle producenters Vino Nobile på nær Carpineto og Capoverso. Contucci og Crociani sprang jeg over, idet jeg tidligere under besøg i Montepulciano har smagt deres vine, som jeg syntes var kedelige.
Ingen af smagte vine var helt oppe og ringe til fem stjerner, men jeg havde følgende til gode fire stjerner:
Boscarelli's almindelige Vino Nobile, som årgangen taget i betragtning havde god struktur med en pæn kvantitet blød tannin og fin harmoni, diskret fadpræg.
Samme producents enkeltmarks Nocio dei Boscarelli indsmigrede sig med fin moden frugt, var basalt lækker og dejlig at drikke. (Den er senere anmeldt her.)
Boscarelli's vine forhandles af Otto Suenson.

Blandt de bedste i Vino Nobile 03 kategorien var Valdipiatta, som blev præsenteret af Miriam Caporali (billedet) fra ejendommen.
Vinen havde flot balance bl.a. mellem vin og fad, var i det hele taget meget vellykket.
Da jeg smagte samme producents enkeltmarks Vigna d'Alfiero, der var flot med masser af fed frugt, fik "sødmen" mig til at spørge til alkoholprocenten. 14,5%. Fedmen, sødmen og den høje alkohol gjorde at jeg faktisk foretrak basis-Nobilen. Vigna d'Alfiero var "for meget" ifølge min smag.
Valdipiatta forhandles af Theis Vine. (Vi har netop anmeldt deres Vino Nobile 2001.)

Rigtig god var også Nobilen fra Le Tre Berte. God fylde, mørk, moden og med god struktur og tydeligt men integreret fadpræg.

Det var første gang jeg havde lejlighed til at smage vinene fra Poggio alla Sala, som måske kunne blive et spændende bekendtskab, og som i hvert fald kunne have gode kommercielle chancer, idet vinen havde den der moderne mokka-fløde fremtoning, som kendes fra vine fra mange forskellige steder. Nok ikke så typisk Vino Nobile, og jeg manglede personligt noget modstand; vinen var vel glat.

Riserva 2001 - klassiske og gode

Min smag er mere i retning af det som gik igen i flere af de smagte Riserva 2001'ere: klassisk struktur med den gode, solide, lidt ru garvesyrebund, rigtig Sangiovese-tannin.
Det var ikke alle producenterne der bød på Riserva 2001, men blandt dem jeg smagte, vil jeg fremhæve følgende:

La Ciarliana (Adriat Vinimport): et flot glas klassisk Sangiovese - dog med et tilskud af moden sødme og også en lidt atypisk kødfuld duft og i det hele taget et animalsk præg med bl.a. læder.

Il Conventino (Vin etc.) serverede et ganske udmærket glas ganske klassisk Vino Nobile med pæn syre og et indslag af blommer.

Poggio alla Sala Riserva 01 lagde ud med en lidet køn kloak-lugt, der gjorde det svært at snuse efter flere nuancer (den slags er ofte et forbigående fænomen). Smagen var i samme moderne stil som tidligere nævnte 2003: moderne, sødmefuld også med lidt karamel. Bestemt god og lækker, men igen manglede jeg noget "modstand" og mærkbar garvesyrebund.