|
Vino Nobile di Montepulciano smagning september 2006 |
|
Consorzio del Vino di Montepulciano havde i samarbejde med Iakob Schjerbeck (vinhandler i Bordeaux og producent af vinen d:vin) inviteret til smagning af Rosso di Montepulciano 2004, Vino Nobile di Montepulciano 2003, Vino Nobile Riserva 2001 og Vin Santo i ældre årgange. Følgende producenter var repræsenteret: Le Bèrne, Boscarelli, Capoverso, Carpineto, Casale Daviddi, La Ciarliana, Contucci, Il Conventino, Crociani, Dei, Fanetti, Lombardo, Poggio alla Sala, Salcheto, Talosa, Le Tre Berte, Valdipiatta. Vino Nobile di Montepulciano står klart i skyggen af de mere
kendte og ansete vine fra især Montalcino (Brunello) og
Chianti Classico. Vino Nobile 2003 - en varm årgang
Der var jo nok at gå i gang med, så jeg (Preben; Helle
deltog ikke) besluttede udelukkende at smage på Vino Nobile. På de to timer der var til rådighed, nåede jeg at smage alle
producenters Vino Nobile på nær Carpineto og Capoverso. Contucci og Crociani
sprang jeg over, idet jeg tidligere under besøg i Montepulciano har smagt deres
vine, som jeg syntes var kedelige. |
Blandt de bedste i Vino Nobile 03 kategorien var Valdipiatta,
som blev præsenteret af Miriam Caporali (billedet) fra ejendommen. Rigtig god var også Nobilen fra Le Tre Berte. God fylde, mørk, moden og med god struktur og tydeligt men integreret fadpræg. Det var første gang jeg havde lejlighed til at smage vinene fra Poggio alla Sala, som måske kunne blive et spændende bekendtskab, og som i hvert fald kunne have gode kommercielle chancer, idet vinen havde den der moderne mokka-fløde fremtoning, som kendes fra vine fra mange forskellige steder. Nok ikke så typisk Vino Nobile, og jeg manglede personligt noget modstand; vinen var vel glat. Riserva 2001 - klassiske og godeMin smag er mere i retning af det som gik igen i flere af de
smagte Riserva 2001'ere: klassisk struktur med den gode, solide, lidt ru
garvesyrebund, rigtig
Sangiovese-tannin. La Ciarliana (Adriat Vinimport): et flot glas klassisk Sangiovese - dog med et tilskud af moden sødme og også en lidt atypisk kødfuld duft og i det hele taget et animalsk præg med bl.a. læder. Il Conventino (Vin etc.) serverede et ganske udmærket glas ganske klassisk Vino Nobile med pæn syre og et indslag af blommer. Poggio alla Sala Riserva 01 lagde ud med en lidet køn kloak-lugt, der gjorde det svært at snuse efter flere nuancer (den slags er ofte et forbigående fænomen). Smagen var i samme moderne stil som tidligere nævnte 2003: moderne, sødmefuld også med lidt karamel. Bestemt god og lækker, men igen manglede jeg noget "modstand" og mærkbar garvesyrebund.
|