Vi deltog den 29. september 2006 i Erik Sørensen Grand Vin's årlige efterårssmagning. Vi kender ingen andre smagninger i den størrelsesorden og på det niveau, som er gratis. Sådan har det altid været. Det er meget flot!

Det hele foregår på det store lager i Kokkedal, hvor der den fredag eftermiddag vi deltog var propfyldt med mennesker.

Der var 50 forskellige vine til smagning - en fordobling i forhold til sidste år, hvilket nok skyldtes at der var 50 års jubilæum. Der var vine fra Frankrig, Italien, Spanien, Australien, New Zealand, Argentina og - Kina.

I de år vi har deltaget, har smagningen forandret sig markant. For 10 år siden var det Bordeaux, Bordeaux, Bordeaux, lidt mere Bordeaux og så en enkelt eller to "outsidere", som man ville demonstrere kunne klare sig ved siden af de fine Bordeaux'er. Det var også almindeligt at man fik flere Médoc Grand Cru Classé i glasset. Det er slut nu, hvilket med det nuværende vanvids-prisniveau er ganske forståeligt.

En anden forandring er, at man tidligere kunne starte ved flaske 1 og slutte med flaske 10 (som var antallet for 10 år siden), fordi rækkefølgen var kompetent tilrettelagt, så man oplevede en progression fra start til slut.
Som det er nu, får man sig et stort antal lange spadsereture fra den ene ende af det store lager til det andet, hvis man ønsker at tilrettelægge en fornuftig rækkefølge. Hvis man fx ønsker at smage hvidvinene før rødvinene, så er hvidvinene spredt over hele lagerområdet uden tanke for at det vil være naturligt at smage dem i forlængelse af hinanden.

Efter smagningen kan man købe vinene til "smagepris", men kun hvis man køber hele kasser. (Christian Philipson har - hvad dette angår desværre - ikke levet forgæves.) Tidligere var der også fordele for os der synes at 6 og 12 flasker typisk er for meget af det gode.
Før man ved udgangen passerer kasseapparaterne, er der altid tilbudskurve, der ligner restpartier, og det er desuden muligt at købe enkeltflasker af et lille udvalg (ikke smagte) vine, der i dagens anledning sælges til nedsat pris.

Rent smagemæssigt havde vi personligt mere ud af de "gamle" smagninger, hvor dels fokuseringen på et enkelt område (Bordeaux) dels muligheden for at smage de større vine gav en oplevelse af dybde og kvalitet, der nu til en vis grad er blevet udskiftet med bredde og kvantitet.
Det er heller ikke rigtig muligt selv at tilrettelægge et smagetema med en vis dybde, idet der nu er max 3-4 forskellige vine indenfor de enkelte typer.
Men set fra en anden vinkel er det indlysende, at smagningerne nu er blevet mere "folkelige", hvilket mange naturligvis vil opleve som en forbedring.

Det er øjensynligt svært for Erik Sørensen Grand Vin at få fat i et tilstrækkeligt antal kompetente folk til at servere vinene. Vi er således ikke overraskede over overfladiske eller decideret forkerte informationer ved standende, dyre vine der - kunne vi konstatere ved selvsyn - hældes på karaffel uden at det tjekkes om de har prop. (Vi var derudover uheldige at komme forbi stor-prop i en Bourgogne til 230 kr., hvor der kun var en sjat tilbage i karaflen - der var således adskillige besøgende der havde indtaget den uden protest...) Denne afslappede holdning kan selvfølgelig også i nogens optik opfattes som folkelig.

De smagte vine

Det kommer for vidt at opremse alle de smagte vine, så vi vil nøjes med at fremhæve nogle af oplevelserne, og kun dem vi var enige om.
Vi smagte franske hvidvine, rød Bourgogne, Bordeaux, Rhône, Roussillon og fra Italien rødvine fra Toscana, Piemonte og Veneto.

En Chablis 2004 fra Domaine Servin (99,95) var glimrende.
Et par hvide Gascogne vine fra Producteurs Plaimont, Vignes Retrouvés 2005 (59,95) og Rive Haute Sauvignon Blanc 2005 (69,95) brød vi os ikke om, bl.a. pga. en mærkbar bitterhed. Samme producents senthøstede dessertvin Pacherenc de la St. Albert 2002 (109,95 for 50 cl) var derimod en dejlig oplevelse, både sød, aromatisk og dejligt frisk på samme tid.

Blandt de røde Bordeaux'er var Sergant "Sélection" 2001, Lalande de Pomerol (139,95) god og klassisk, og Château Liversan, Haut-Médoc Cru Bourgeois Supérieur, 2003 (99,95) var god, klassisk, vellavet og med en let sødme. Den skal dog lagres noget endnu for at vise sig fra sin bedste side.
Også 2. vinen fra Château Beychevelle, Amiral de Beychevelle, 2001, Saint-Julien var klassisk, forekom dog smagt på baggrund af Liversan lidt letbenet og endnu lidt ufærdig, mere bær end vin.
Château Bouscaut, Péssac-Leognan repræsenterede den moderne, søde stil med mokka. (Vi husker ikke årgangen, som ikke står anført i smagekataloget.)

Hvad angår Sydfrankrig, så var vi enige om at Mourchon, Séguret, 2004 (94,95) var en rigtig god Côtes du Rhône Villages med god frugt.

Blandt de tre toscanske vine syntes vi bedst om Brunello di Montalcino 2001 fra La Poderina (299,95).