|
Chianti Classico smagning oktober 2006 |
Consorzio
del Vino Chianti Classico havde i samarbejde med
Smag & Behag inviteret til
en storslået smagning af
Chianti Classico 2004 og Chianti
Classico Riserva 2003. Producenternes
IGT-vine var således forment adgang. Følgende producenter var repræsenteret: Agricoltori del Chianti Geografico, Barone Ricasoli, Bibbiano, Borgo Scorpeto, Candialle, Caparsa, Casa Emma, Casa Sola, Casaloste, Castellare di Castellina, Castelli del Grevepesa, Castello di Cacchiano, Castello di Meleto, Castello di Selvole, Castello di Volpaia, Castello di Vicchiomaggio, Cecchi - Villa Cerna, Fattoria di Petroio, Fattoria La Loggia, Fattoria Nittardi, Fattoria San Michelle a Torri, Felsina, Fontodi, Il Borghetto, Il Colombaio di Cencio, La Poggiolino, La Mirandola, Le Cinciole, Le Corti Corsini, Le Fonti, Luiano, Monteraponi, Panzanello, Poggerino, Poggiopiano, Quercia al Poggio, Rocca di Castagnoli, Rocca di Montegrossi, San Fabiano Calcinaia, Santo Stefano, Tenimenti Angelini - S. Leonino, Tenuta Vecchie Terre di Montefili, Villa Cafaggio, Villa Calcinaia, Villa S. Andrea. Halvdelen af producenterne er ikke repræsenteret i Danmark og var således på udkig efter en importør. Blandt vores absolutte favoritter
Vinene fra Chianti Classico - og det skønne område med dets mennesker, natur og mad - står vores hjerter meget nær. Så forventningerne til smagningen var måske skruet en anelse for højt op. Der var bestemt meget fine vine imellem, men især det, at det var riserva fra den meget varme årgang 2003 der var til smagning, bidrog til en del skuffelser. Den svære udvælgelseNormalt plejer det ikke at være det store problem at skulle
indskrænke mig (jeg, Preben, deltog alene) til at udvælge 20-30 vine ved en
større smagning. Men her ville jeg godt have smagt på det hele, men det rakte
tiden slet ikke til. Jeg nåede at smage 25
normale og 25 riserva vine
udvalgt på baggrund af en blanding af tilfældige "nedslag" på ukendte
producenter og opsøgning af kendte vine i nye årgange. For at lade udvælgelsen af de vine, som jeg i det følgende vil fremhæve, være så lidt "akademisk" som muligt, vil jeg nøjes med at nævne de vine, som jeg - set ud fra en vurdering af oplevelseskvalitet - personligt ville være glad for at have liggende på vores vinhylder. Da flere af vinene ikke kan købes i Danmark, vil jeg ikke lade en evt. kendt pris indgå i disse overvejelser. Ikke-riserva 2004Blandt basis-Chiantierne var de vine, som faldt mest i min smag følgende: Castellare di Castellina, som var frisk og fyrig med transparent og dejlig frugt. Vil givetvis være dejlig til madledsagelse nu. Le Cinciole bød også på en god, slank, traditionel vin med god tannin. Vecchie Terre di Montefili serverede ikke 2004 men
derimod vine fra 2002
og 2003. I den mindre gode årgang 2002 fremstillede producenten ikke sin
store Sangiovese vin Anfiteatro, men brugte i stedet druerne i Chianti'en (den
metode benyttede flere seriøse producenter). Og vinen var overordentlig
glimrende med ganske megen struktur for typen. Lidt mere af det hele i forhold til en gennemsnitlig basis-Chianti Classico kvalitet bød vinen fra Fattoria di Petroio på: Rigtig god duft, god struktur, smag med fin sødme og lidt lakrids, som sikkert skyldes et lille indslag af Merlot og Cabernet. |
Fontodi bød på
en klassisk og meget harmonisk vin, der dog skal ligge lidt; den bider aktuelt
lidt voldsomt i gummerne.
En af de fineste vine i ikke-riserva-kategorien var den fra
Poggiopiano, som jeg aldrig har haft lejlighed til at smage før (tilføjelse
januar 2007: Vinen forhandles nu af
Rexwine). Den havde en flot duft
med en fin og ikke for voldsom sødme, og den var på alle måder skøn at drikke. Jeg blev faktisk
så benovet, at jeg ikke fik skrevet noget smagenotat. Skøn var også San Fabiano Calcinaia's bud. Elegant,
harmonisk vin med fin stramhed og god smag. Den sidste vin jeg smagte i ikke-riserva-runden var
Brolio, der som forventet havde kategoriens "største" struktur, dvs. den
opfører sig egentlig mere som en riserva. Den er pt ganske tannisk og vil
have godt af at ligge noget endnu. Riserva 2003Et ord, der går igen i mine smagenotater for riserva 2003 er
"sød" i betydningen for sød. Det skyldes naturligvis den langvarigt
hede sommer, der gav meget modne druer med meget sukker. Jeg så eksempler på
alkoholprocenter op til 14,5%! Castelli di Grevepesa var sluppet godt af sted med
deres Selezione Vigna Elisa (som vist på etiketten ikke er en riserva,
men som er produceret som en sådan), en
moderne vin med flot duft med fadpræg af smør-fløde-typen. Fin struktur. Rigtig god. Ikke overraskende var Felsina's Riserva, Rancia,
meget flot, stor og klassisk, stadig med en lidt bidsk tannin. Den bliver rigtig
flot, tror jeg.
San Fabiano Calcinaia's Cellole var meget
overbevisende, flot og med de for ønologen Carlo Ferrini typiske elegante - men
endnu kraftige - tanniner. Vinen er i den moderne stil med mokka-præg fra
fadlagringen. Riserva 2001Nogle producenter præsenterede alternativer til riserva 2003.
Og det var jeg godt tilfreds med. Rocca di Montegrossi bød på et ganske imponerende
produkt: Vigneto San Marcellino, som har ligget 24 måneder på
barriques, heraf 1/3 nye. Det kræver et basismateriale af markant kvalitet
at slippe godt fra det! Castello di Meleto tegnede sig for en flot og
klassisk vin, både med sødme (men ikke for meget) og den gode karakteristisk
lidt sammensnerpende garvesyre. Vinen vil klart udvikle sig nogen tid endnu. ØnologerneSom nævnt lod jeg til en vis grad tilfældet råde ved
udvælgelsen af de smagte vine. Efter at have konstateret hvilke vine, der var
mine foretrukne, kiggede jeg på, hvem der var ønologerne bag vinene. Og det var
såmænd for en stor dels vedkommende de gode "gamle drenge", der igen havde gjort
indtryk: Attilio Paglio (Poggiopiano, Rocca di Montegrossi), Carlo
Ferrini (Brolio, San Fabiano Calcinaia, Fattoria Petroio), Franco
Bernabei (Felsina, Fontodi), Vittorio Fiore (Candiale, Vecchie Terre
di Montefili). De gutter kan noget, som jeg er dybt taknemlig for! Smagning af kloner - for de specielt udvalgteLæs mere om en specialsmagning af fem Sangiovese-kloner og en Colorino-klon. |