Consorzio del Vino Chianti Classico havde i samarbejde med Smag & Behag inviteret til en storslået smagning af Chianti Classico 2004 og Chianti Classico Riserva 2003. Producenternes IGT-vine var således forment adgang.
Det var mestendels var producenterne selv, der præsenterede deres vine, hvilket altid er en ekstra oplevelse. Og så har man direkte adgang til at få besvaret spørgsmål om produktionsmetoder og -filsosofi.
Det foregik i salen på Børsen - smukke omgivelser til en flot og professionelt tilrettelagt smagning.

Følgende producenter var repræsenteret: Agricoltori del Chianti Geografico, Barone Ricasoli, Bibbiano, Borgo Scorpeto, Candialle, Caparsa, Casa Emma, Casa Sola, Casaloste, Castellare di Castellina, Castelli del Grevepesa, Castello di Cacchiano, Castello di Meleto, Castello di Selvole, Castello di Volpaia, Castello di Vicchiomaggio, Cecchi - Villa Cerna, Fattoria di Petroio, Fattoria La Loggia, Fattoria Nittardi, Fattoria San Michelle a Torri, Felsina, Fontodi, Il Borghetto, Il Colombaio di Cencio, La Poggiolino, La Mirandola, Le Cinciole, Le Corti Corsini, Le Fonti, Luiano, Monteraponi, Panzanello, Poggerino, Poggiopiano, Quercia al Poggio, Rocca di Castagnoli, Rocca di Montegrossi, San Fabiano Calcinaia, Santo Stefano, Tenimenti Angelini - S. Leonino, Tenuta Vecchie Terre di Montefili, Villa Cafaggio, Villa Calcinaia, Villa S. Andrea.

Halvdelen af producenterne er ikke repræsenteret i Danmark og var således på udkig efter en importør.

Blandt vores absolutte favoritter

Vinene fra Chianti Classico - og det skønne område med dets mennesker, natur og mad - står vores hjerter meget nær. Så forventningerne til smagningen var måske skruet en anelse for højt op. Der var bestemt meget fine vine imellem, men især det, at det var riserva fra den meget varme årgang 2003 der var til smagning, bidrog til en del skuffelser.

Den svære udvælgelse

Normalt plejer det ikke at være det store problem at skulle indskrænke mig (jeg, Preben, deltog alene) til at udvælge 20-30 vine ved en større smagning. Men her ville jeg godt have smagt på det hele, men det rakte tiden slet ikke til. Jeg nåede at smage 25 normale og 25 riserva vine udvalgt på baggrund af en blanding af tilfældige "nedslag" på ukendte producenter og opsøgning af kendte vine i nye årgange.
Det betyder naturligvis, at der sagtens kan have været bemærkelsesværdige vine, som er gået min næse forbi.
En enkelt vin smagte jeg ikke, fordi vi allerede har anmeldt dem: Chianti Classico 2003 fra Poggerino.

For at lade udvælgelsen af de vine, som jeg i det følgende vil fremhæve, være så lidt "akademisk" som muligt, vil jeg nøjes med at nævne de vine, som jeg - set ud fra en vurdering af oplevelseskvalitet - personligt ville være glad for at have liggende på vores vinhylder. Da flere af vinene ikke kan købes i Danmark, vil jeg ikke lade en evt. kendt pris indgå i disse overvejelser.

Ikke-riserva 2004

Blandt basis-Chiantierne var de vine, som faldt mest i min smag følgende:

Castellare di Castellina, som var frisk og fyrig med transparent og dejlig frugt. Vil givetvis være dejlig til madledsagelse nu.

Le Cinciole bød også på en god, slank, traditionel vin med god tannin.

Vecchie Terre di Montefili serverede ikke 2004 men derimod vine fra 2002 og 2003. I den mindre gode årgang 2002 fremstillede producenten ikke sin store Sangiovese vin Anfiteatro, men brugte i stedet druerne i Chianti'en (den metode benyttede flere seriøse producenter). Og vinen var overordentlig glimrende med ganske megen struktur for typen.
Også 2003 var god, frisk og med mærkbar tannin.
Ejendommens store vine - men ikke ovenfor omtalte normale-vine - forhandles af Vinorosso (senere tilføjelse: Vinorosso er ophørt januar 2007).

Lidt mere af det hele i forhold til en gennemsnitlig basis-Chianti Classico kvalitet bød vinen fra Fattoria di Petroio på: Rigtig god duft, god struktur, smag med fin sødme og lidt lakrids, som sikkert skyldes et lille indslag af Merlot og Cabernet.

Fontodi bød på en klassisk og meget harmonisk vin, der dog skal ligge lidt; den bider aktuelt lidt voldsomt i gummerne.
Denne vin og andre Fontodi-vine forhandles af Otto Suenson.

En af de fineste vine i ikke-riserva-kategorien var den fra Poggiopiano, som jeg aldrig har haft lejlighed til at smage før (tilføjelse januar 2007: Vinen forhandles nu af Rexwine). Den havde en flot duft med en fin og ikke for voldsom sødme, og den var på alle måder skøn at drikke. Jeg blev faktisk så benovet, at jeg ikke fik skrevet noget smagenotat.
På billedet ses ejeren Alessandro Bartoli.

Skøn var også San Fabiano Calcinaia's bud. Elegant, harmonisk vin med fin stramhed og god smag.
Den forhandles af og blev entusiastisk præsenteret af Compagniet.

Den sidste vin jeg smagte i ikke-riserva-runden var Brolio, der som forventet havde kategoriens "største" struktur, dvs. den opfører sig egentlig mere som en riserva. Den er pt ganske tannisk og vil have godt af at ligge noget endnu.
Nærmeste forhandler oplyses på 27 11 73 30.

Riserva 2003

Et ord, der går igen i mine smagenotater for riserva 2003 er "sød" i betydningen for sød. Det skyldes naturligvis den langvarigt hede sommer, der gav meget modne druer med meget sukker. Jeg så eksempler på alkoholprocenter op til 14,5%!
Nogle producenter slap dog heldigere/dygtigere fra det end andre eller var begunstiget af en køligere beliggenhed. Så man skal - med mindre man er til søde alkoholbomber - se sig godt for med 2003-riserva'erne.

Castelli di Grevepesa var sluppet godt af sted med deres Selezione Vigna Elisa (som vist på etiketten ikke er en riserva, men som er produceret som en sådan), en moderne vin med flot duft med fadpræg af smør-fløde-typen. Fin struktur. Rigtig god.
Vinen forhandles ikke i Danmark, men andre vine fra samme producent importeres af Preva Food.

Ikke overraskende var Felsina's Riserva, Rancia, meget flot, stor og klassisk, stadig med en lidt bidsk tannin. Den bliver rigtig flot, tror jeg.
Vinen forhandles (ikke i årgang 2003 men i 2001) af Domaine Brandis.

San Fabiano Calcinaia's Cellole var meget overbevisende, flot og med de for ønologen Carlo Ferrini typiske elegante - men endnu kraftige - tanniner. Vinen er i den moderne stil med mokka-præg fra fadlagringen.
Forhandler: Compagniet.

Riserva 2001

Nogle producenter præsenterede alternativer til riserva 2003. Og det var jeg godt tilfreds med.
Jeg smagte to dejlige riserva'er fra den rigtig gode årgang 2001, som er den seneste årgang, der byder på mere klassisk vin efter min smag.

Rocca di Montegrossi bød på et ganske imponerende produkt: Vigneto San Marcellino, som har ligget 24 måneder på barriques, heraf 1/3 nye. Det kræver et basismateriale af markant kvalitet at slippe godt fra det!
Vinen var klassisk, sødmefuld, meget balanceret, men endnu ikke rigtig drikkeklar. Men grundet balancen lovede den rigtig godt, og producenten mente at den ville være bedst i år 2016-2018! Jeg ville nu nok smage på den adskillige gange undervejs, specielt da jeg ikke bryder mig særligt om gammel vin.
Vinen forhandles af Vitis Vinifera.

Castello di Meleto tegnede sig for en flot og klassisk vin, både med sødme (men ikke for meget) og den gode karakteristisk lidt sammensnerpende garvesyre. Vinen vil klart udvikle sig nogen tid endnu.
Vinen forhandles af TN Import.

Ønologerne

Som nævnt lod jeg til en vis grad tilfældet råde ved udvælgelsen af de smagte vine. Efter at have konstateret hvilke vine, der var mine foretrukne, kiggede jeg på, hvem der var ønologerne bag vinene. Og det var såmænd for en stor dels vedkommende de gode "gamle drenge", der igen havde gjort indtryk: Attilio Paglio (Poggiopiano, Rocca di Montegrossi), Carlo Ferrini (Brolio, San Fabiano Calcinaia, Fattoria Petroio), Franco Bernabei (Felsina, Fontodi), Vittorio Fiore (Candiale, Vecchie Terre di Montefili).
Derudover havde Stefano Chioccioli, som vi ikke er så erfarne med, medvirket for tre vines vedkommende (Castello di Meleto, Le Fonti, Le Cinciole).

De gutter kan noget, som jeg er dybt taknemlig for!

Smagning af kloner - for de specielt udvalgte

Læs mere om en specialsmagning af fem Sangiovese-kloner og en Colorino-klon.