| Servering af vin: Hvilke glas skal man vælge? |
|
Der findes et væld af forskellige glastyper at vælge mellem. Men grundprincippet er ganske enkelt: 1) Selve glassets form skal have en eller anden grad af tulipanfacon, hvilket gør at vinens dufte samles og fokuseres, 2) stilken bør have en længde, så det er muligt at holde på den. Hvis man er nødt til at holde på glassets kuppel, varmes vinen alt for hurtigt op. GlastestDer findes glasproducenter, som fremstiller forskellige glas til snart sagt enhver tænkelig vintype. Vi prøvede på et tidspunkt at købe et Bordeaux- og et Bourgogne-glas fra en af disse eksklusive producenter, og man må sige at de performede markant forskelligt. Vi testede dem grundigt med flere forskellige vintyper, og sammenlignede også med de glas vi havde i forvejen. Resultatet var, lidt forenklet sagt, at vores Selection glas på nogle punkter var bedre, på andre dårligere, men alt i alt præsenterede de de forskellige vintyper overordentligt tilfredsstillende, hvor de dyre glas ikke på alle punkter var optimale, selv når det drejede sig om de vintyper de var bygget til. Det siger sig selv, at de specialdesignede type-glas var mindre alsidige. Så vi benytter os af følgende fuldt tilfredsstillende kombination: Glas til hvid- og rødvinTil hvid- og rødvin klarer vi os fint med to forskellige glas: et mindre såkaldt hvidvinsglas og et større rødvinsglas. "Hvidvinsglasset" har dog en størrelse, der gør det særdeles velegnet til "små" rødvine og rødvine i den nedre mellemklasse. Det lille glas samler frugtdufte meget bedre, fremhæver simpelthen alt hvad vinen har at byde på bedre. |
Når vi bevæger os op i den øvre mellemklasse og til de store vine, kommer det mindre glas til kort. Når en vin har mere bredde, dybde og en større og mere ædel duft, præsenterer det store glas disse ting meget flottere, hvor det er som om alle de fine ting ikke rigtig får lov at slippe ud af det lille glas. Portvin og lignendeHer findes der givetvis også en række specialglas. Vi er
fint tilfredse med at bruge hvidvinsglassene.
Mousserende vinTraditionen byder jo de høje, slanke glas til champagne. Men der findes også glas med en lav kuppel og stor vinoverflade. Vi har ingen erfaringer med sidstnævnte, og har i det hele taget ikke nogen særlig avanceret brug af mousserende vin. Så vi er godt tilfredse med de slanke og udbredte flûte glas. |