Spørgsmålet om, hvorvidt en vin skal dekanteres eller ej, kan udløse noget der ligner en religionskrig.

Hvad betyder ordet?

Dekantering betyder: at omhælde indholdet af en vinflaske. Den hældes typisk over i en karaffel.

Hvorfor dekantere?

Dekantering kan have to væsensforskellige formål: 1) at slippe for bundfald, 2) at ilte vinen, så dens udvikling fremskyndes.

Væk med bundfaldet

At dekantere en vin kan have den åbenlyse virkning, at man får skilt bundfaldet fra selve vinen, så den ved ophældning i glassene ikke bliver uklar og grumset.
Det foregår ved at man meget langsomt omhælder vinen (der har stået op nogen tid i forvejen, så bundfaldet er sunket til bunds), mens man omhyggeligt sørger for at stoppe omhældningen i tide, så bundfaldet (og en større eller mindre sjat vin) forbliver i flasken.
At slippe for bundfaldet kan isoleret set godt betragtes som en fordel.

Religionskrigen

Der hvor alverdens vinnydere ikke er enige er, når spørgsmålet er, om dekantering gavner eller skader vinen, når formålet er at påvirke vinens udviklingshastighed. Her begynder religionskrigen.

Dekantering skulle gøre en forskel ved at vinen dels bliver iltet under omhældningen, dels får den større overflade i karaflen, så den der kan blive iltet hurtigere. Det skulle kunne fremskynde vinens udvikling, hvilket selvfølgelig vil være ønskeligt, hvis man har åbnet en vin, der knapt er drikkemoden. En lidt hård vin skulle også på denne møde kunne blødgøres hurtigere. En ung vin skulle kunne forbedres. Osv.

Nej til krig

Religionskrig er et trist fænomen, fordi det handler om intolerance, om manglende evne til at acceptere forskelligheder. Det har vi ikke lyst til at deltage i.
Helle og jeg er faktisk ikke en gang helt enige. Hun siger ind imellem ja tak, når en vintjener på en restaurant står klar med karaflen. Jeg insisterer altid på et Nej. Og så er det jo ikke værre, end at den halve flaske kan blive dekanteret, mens den anden halvdel kan forblive i flasken.

For og imod

Når vi ser bort fra spørgsmålet om at få sorteret bundfaldet fra, så handler holdningen for og imod dekantering især om, hvorvidt man foretrækker en vin, der får et skub til sit udviklingstempo, eller om man foretrækker at opleve vinen udvikle sig langsomt - uanset hvor ung eller gammel den måtte være.
Da Helles smag går lidt mere i retning af blødere og veludviklede vine, mens jeg godt kan lide vin med et relativt ungdommeligt præg, så er det klart at min vin til enhver tid skal blive i flasken, så jeg kan følge dens rolige udviklingstempo i glasset. Den må godt bide lidt og langsomt blive blødere og mere åben i glasset. Mens Helle godt vil springe eventuelle små-ubehagelige tannin-angreb over og om muligt springe direkte til et blødere og mere udviklet stadium.

De gange vi har siddet på en restaurant med en halv flaske dekanteret og en halv flaske udekanteret vin, har jeg altid foretrukket min udekanterede: Mere frisk, mere spændstig, mere livlig, mens jeg har oplevet vinen i Helles karaffel som mattere og med mindre smag. Mens den mildere og blødere fremtoning fra karaflen har tiltalt Helle.

Vi er dog enige om at foretrække, at en vin får den tid den skal have til at udvikle sig i et roligt tempo i flasken frem for at skulle prøve at forcere/fremskynde dens udvikling.