| Hvor længe kan en vin holde sig efter at flasken er åbnet? |
|
Vi har mange gange set dette spørgsmål stillet i forskellige
medier, og hver gang har svaret været relativt enkelt med fastsættelse af et
antal dage for de mest velkendte vintyper. Personlige grænser for "iltet vin"Men hvad er overhovedet kriteriet for at sige, at en vin "har
holdt sig" eller det modsatte? - Det vil forskellige smagere ikke nødvendigvis
være helt enige om. Proppen i og i køleskabDet mest oplagte at gøre, når man levner noget vin i flasken, er at sætte proppen i og derefter placere den i køleskabet. De fleste vine vil tabe i kvalitet i løbet af det følgende døgn; i sjældnere tilfælde sker det faktisk, at vinen vinder ved at have fået en ordentlig portion ilt, hvilket selvfølgelig er et klart tegn på, at det er en fordel at gemme den (hvis man har flere). Hvis vi har at gøre med en større vin, der forekommer at
kunne udvikle sig, er det ikke nødvendigvis gavnligt at sætte den på køl. Man kan
ind imellem have fornemmelsen af, at den vil have bedre af bare at stå tilproppet
og udvikle sig i fred uden tempo-sænkende kuldepåvirkning. |
Nu er dette eksempel ret usædvanligt, men det illustrerer tydeligt, at der ikke er et standardsvar på, hvor længe en vin kan holde sig efter åbning. Hvilke vine holder sig bedst?For nu ikke at lade ekstremerne tage en for stor del af
billedet: Til daglig vil de fleste rødvine i løbet af 1-2 dage udvikle tydelige
iltningstegn. Det der med at vinen til sidst skulle blive til eddike, ja, det har vi ikke været ude for med noget som helst, der har været OK, når flasken er blevet åbnet, uanset hvor længe den har stået på køl. Vi har højst oplevet at vinen er blevet usjov at drikke. Nogle typer vine forekommer os som nævnt at holde bedre efter åbning end andre. Den enkeltkomponent, der forekommer os at fremme holdbarheden mest markant er et vist syreniveau. Tekniske hjælpemidler
Et af de hjælpemidler, vi er stødt på, og som skulle kunne
sænke tempoet for iltningen af en åben vin er plast-propper, igennem
hvilke man ved hjælp af en lille pumpe kan suge (en del af) luften ud af flasken. Mens det
foregår kan man stå og nyde de vidunderlige dufte, der ved samme lejlighed
forlader flasken. Om man synes om denne metode, afhænger igen af personlig
smag. Helle foretrækker en "pumpet" vin frem for bare at lade den stå
almindeligt tilproppet i køleskab. Der findes vist også en metode, hvor man i stedet for at fjerne luften i flasken pumper en eller anden luftart ned i flasken, som så vistnok tager pladsen fra ilten. Men altså: det her er ikke et område vi dyrker voldsomt, for hvis der er noget tilovers, bliver vinen typisk tilproppet med en helt almindelig prop, bliver stillet i køleskab, hvorefter jeg sagtens kan finde anvendelse for indholdet til en frokost, i en sovs eller på anden måde. Til aftensmad vil vi altid have frisk vin, så alle disse metoder til bevare en åben vin har klart sekundær betydning i vores husholdning. Vi har senere skrevet endnu en artikel om emnet. Den kan læses her. |