Vinordbog

Her forklarer vi nogle af de vin-ord, du kan støde på rundt omkring på vores vinsider. Nye ord tilføjes løbende.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Abruzzo	Midtitaliensk region (se kort her), vinmæssigt mest kendt for Montepulciano d'Abruzzo.
Aglianico	Vigtig blå syditaliensk druesort. Mest udbredt i Campanien og det nordlige Basilicata.
Aglianico del Vulture	Rødvins-DOC fra den syditalienske region Basilicata. Fremstillet af druen Aglianico.
Agricola	Italiensk, betyder landbrugs-. Ses på etiketter typisk i forbindelse med ordet Azienda, der betyder virksomhed. Azienda agricola betyder således landbrugsvirksomhed og har altså intet specifikt med vinproduktion at gøre.
Agriturismo	Italiensk ord for landbrugsejendom (agricoltura betyder landbrug på italiensk), hvor man som turist kan leje et værelse eller en lejlighed. Der er typisk tale om en vinproducent. 50% af ejendommens indtægter skal komme fra landbrug.
Alba	By i Piemonte, der giver sit bidrag til navne på mange vine fra området, fx Barbera d'Alba (= Barbera fra Alba). Ligger mellem områdets to andre vigtige vinbyer Barolo og Barbaresco.
Aleatico	Blå druesort, der dyrkes i Italien. Bruges til dessertvin.
Alkohol vol.	På vinetiketter angives alkoholprocenten typisk som fx 14% vol. Vol. er en forkortelse af volume, som her skal oversættes til rumfang. Læs om omregning mellem alkoholprocent og antal genstande her.
Allier	Midtfransk département. I vinsammenhæng kendt for levere egetræ til mange franske fade.
Aligoté	Grøn druesort fra Bourgogne, hvor den er mindre udbredt og mindre interessant end Chardonnay. Aligoté vin ses ofte blandet med Creme de Cassis til drikken kir.
Alsace	Vindistrikt i det nordøstlige Frankrig (se kort her) mest kendt for hvidvin. Også navnet på den mest almindelige appellation i distriktet. Læs mere om de hvide Alsace vine her.
Alto Adige	Provins i den italienske region Trentino-Alto Adice. Se kort her.
Amabile	Italiensk ord, som i forbindelse med vin betyder sødlig eller halvsød.
Amarone	Det fulde DOC-navn er Amarone della Valpolicella. Kraftig og alkoholrig rødvin fra Veneto regionen i Norditalien. Vinen er fremstillet af tørrede druer, samme druesorter og fra samme område som Valpolicella (de vigtigste druer er Corvina og Rondinella). Læs mere om Amarone her.
Ambré	Betegnelse der optræder i forbindelse med de franske Vin Doux Naturel. Hentyder til den rav-agtige farve. Se farven i glasset her.
Andenvin	Mange slotte - især Bordeaux topslotte - bruger det der er tilovers, efter man har foretaget udvælgelsen af materialet til hovedvinen, til en såkaldt 2. vin. Kvaliteten kan være fra kedsommelig til fremragende.
Ans d'age	Fransk. Ans betyder år. Age betyder alder. Så ans d'age betyder år af alder, mere mundret: år gammel. Optræder på Vin Doux Naturel, som fx 4 ans d'age, altså 4 år gammel.
Ansonica	Grøn druesort, udbredt på Sicilien, men findes også på Sardinien og i Toscana.
Antipasti	Italiensk betegnelse for små for-forrretter.
Appellation d'Origine Controllé (AOC)	Côtes du Rhône og Saint-Émilion er eksempler på appellationer. En appellation indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indenfor hvilket geografisk område druerne må vokse. Der kan være tale om en overordnet og bred appellation, der dækker et større område (fx appellation Côtes du Rhône) eller en snævrere appellation med strengere krav og indenfor et mindre område (fx appellation Châteauneuf-du-Pape). Det franske AOC - Appellation d'Origine Controllé - har sine sidestykker i fx det italienske DOC - Denominazione d'Origine Controllata - og det spanske Denominación de Origen Calificada. Se listen over alle de franske appellationer her. Appellation d'Origine Controllé bruges også i Tunesien.
Appellation d'Origine Vin De Qualité Supérieure (AOVDQS eller VDQS)	I det franske "vinhieraki" er AOVDQS niveauet under Appellation d'Origine Controllé (AOC). Betegnelsen er på vej ud.
Apulien	Italiensk region (se kort her). Den nederste og bageste del af den italienske "støvle".
Arneis	Grøn druesort fra Piemonte.
Asti	By i Piemonte. Byen giver bidrag til navnet i mange vine, fx Barbera d'Asti (= Barbera fra Asti). Når DOCG'en udelukkende hedder Asti, betyder det, at det er en spumante, der grundlæggende handler om præcis det samme som Moscato d'Asti, der er frizzante, billigere og ofte sjovere.
Armagnac	Sydvestfransk brændevin fremstillet af destilleret vin - ligesom Cognac.
Auslese	Tysk betegnelse, der betyder "udvalgt" eller "udsøgt". Betegnelse for vin fremstillet af udvalgte druer med et større indhold af sukker end i Spätlese-druer. Er typisk sød og intens men findes også tør. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Azienda	Italiensk, betyder virksomhed og har altså ikke specifikt noget med vinproduktion at gøre.
b.A.	Ses på tyske vinetiketter typisk som en del af Qualitätswein b.A. Betyder bestimmter Anbaugebiete, som kan oversættes til bestemt dyrkningsområde, hvilket indebærer at vinen skal komme fra én bestemt af Tysklands 13 regioner. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Bacchus	Romersk navn på vinens gud, af grækerne kaldet Dionysos. Bacchus er også navnet på grøn tysk druesort.
Baden	Sydligste og tredjestørste vinregion i Tyskland. Vigtigste druesorter: Spätburgunder og Müller-Thurgau.
Balance	Handler om forholdet mellem forskellige af vinens bestanddele, især frugt, syre og garvesyre. Alt andet lige vil en god balance indvirke positivt på en vins holdbarhed og kapacitet til at udvikle sig gunstigt.
Bandol	Nok den appellation, der generelt leverer de fleste af Provence's bedste vine. Befinder sig i det sydlige Provence. Mourvèdre spiller hovedrollen.
Banyuls	Appellation for Vin Doux Naturel fra det Roussillon-området i det sydøstligste Frankrig. Leverer sammen med Maury nogle af Frankrigs mest interessante dessertvine. Fremstilles af mindst 50 % Grenache Noir, mindst 75 % for Grand Cru vinenes vedkommende. Findes i varianter fra unge og frugtige til gamle fadlagrede med smage i stil med tawny port.
Barbaresco	Navnet på by i Piemonte og en af Italiens DOCG store vine, som fremstilles af druen Nebbiolo. Vinen går for at være mere feminin og elegant end den nærliggende Barolo. I overensstemmelse hermed betegnes den som "dronningen", hvor Barolo regnes for "kongen" af Piemonte's Nebbiolo-vine.
Barbera	Blå druesort, især kendt fra Piemonte i Norditalien. Læs mere om Barbera vinene her.
Barbera d'Alba	DOC for Barbera vine omkring byen Alba. Vinene går for at være fyldigere og rundere end Barbera vinene fra nabo-DOC'en Barbera d'Asti. Læs mere om Barbera vinene her.
Barbera d'Asti	DOC for Barbera vine omkring byen Asti. Vinene går for at være slankere og mere skarpe i stilen end Barbera vinene fra nabo-DOC'en Barbera d'Alba. Læs mere om Barbera vinene her.
Bardolino	Let og frugtig vin fra den norditalienske region Veneto. Samme druer som Valpolicella.
Barolo	Navnet på by i Piemonte og på en af Italiens store DOCG vine, som fremstilles af druen Nebbiolo. Vinen regnes for "kongen" af Piemonte's Nebbiolo-vine, hvor Barbaresco regnes for "dronningen".
Barolo Chinato	Dessertvin fremstillet af Barolo tilsat sukker, alkohol og forskellige krydderier såsom kinabark (heraf navnet Chinato), kanel, stjerneanis, kardemomme og kommen.
Barrel fermented	= gæret på træfade.
Barrique	Lille fad på 225 liter.
Bas-Armagnac	Den nedre (= bas) og bedste af tre Armagnac-appellationer.
Basilicata	Syditaliensk region (se kort her).
Beaujolais	Vindistrikt i det sydligste Bourgogne (se kort her), hvor hoveddruen er Gamay, som typisk giver frugtige vine, der kan have stor charme.
Beaujolais Grand Cru	I den nordlige del af Beaujolais-distriktet findes 10 Grand Cru Beaujolais:: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte-de-Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Régnié og Saint-Amour. De udgør toppen af Beaujolais-hierakiet.
Beaujolais-Villages	Mellemniveau Beaujolais, mellem appellation Beaujolais og Beaujolais Grand Cru.
Beaumes de Venise	By i den sydlige Rhônedal og fra 2005 navnet på en rødvins-appellation, der siden årgang 2004 figurerer på niveau med Vacqueyras og Gigondas. Byen leverer også navn til en dessertvin fremstillet af druen Muscat - Muscat de Beaumes de Venise.
Beerenauslese	Tysk klassifikationsbetegnelse, der angiver at vinen er fremstillet af overmodne og udvalgte (auslese) druer, hvilket giver en sød vin. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Bianco	Italiensk, betyder hvid.
Bianco di Custoza	Hvidvins DOC vest for Verona i Veneto med Trebbiano Toscano og Garganega som de vigtigste druer.
Biferno	Rødvins-DOC fra Molise. Fremstillet af Montepulciano, Trebbiano og Aglianico.
Biodynamisk	Udover at arbejde efter økologiske principper tilrettelægger den biodynamiske avler også sin produktion i forhold til månens og stjernernes positioner.
Birbet	Synonym for druesorten Brachetto.
Blanc de blancs	Fransk og betyder hvid af hvide og bruges i forbindelse med hvid- og mousserende vin, der udelukkende er lavet af grønne druer. Ses fx i Champagne, hvor der i de fleste Champagner også indgår de blå sorter Pinot Noir og Pinot Meunier.
Blanc de noirs	Fransk og betyder hvid af sorte. Bruges i Champagne, når vinen, der altså stadig er hvid, kun er fremstillet af de blå druesorter Pinot Noir og Pinot Meunier.
Blanquette	Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon. Se også Blanquette de Limoux og Blanquette Méthode Ancestrale.
Blanquette de Limoux	Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon. Druesorterne Mauzac, lokalt kaldet Blanquette, Chardonnay og Chenin kan indgå. Vinen fremstilles syd for byen Carcasonne.
Blanquette Méthode Ancestrale	Blanquette er en mousserende vin fra Languedoc-Roussillon fremstillet af områdets traditionelle drue Mauzac, lokalt kaldet Blanquette. Méthode Ancestrale er en naturlige metode til opnåelse af moussen, hvor der ikke tilsættes den sukker- og gæropløsning, som anvendes ved fremstilling af Champagne og andre mousserende vine fremstillet efter méthode traditionelle.
Blaufränkisch	Blå druesort primært plantet i Østrig. Findes også i Tyskland og USA. Også kaldet Lemberger.
Bolero	Blå druesort udviklet i Tyskland. Kan måske blive lige så vigtig for dansk vinavl som den nuværende blå hoveddrue, Rondo, måske har den endda potentiale til at blive Rondo's afløser.
Bolgheri	Lille vest-toscansk by, der især forbindes med en af Italiens mest feterede Cabernet vine, Sassicaia. Området omkring Bolgheri er i det hele taget primært Cabernet-område, om end der også produceres vine med Sangiovese. Den røde Bolgheri vin kan variere meget i druesammensætningen og kan indeholde 10-80% Cabernet Sauvignon, 0-70% Merlot og 0-70% Sangiovese og derudover op til 30% andre blå sorter.
Bordeaux	Den brede appellation i Bordeaux-distriktet (se kort her) rummer vin fra druer dyrket overalt i distriktet. Vigtigste druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot - og for de hvide: Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Bordeaux er også navnet på byen, der danner centrum for og giver navn til det klassiske vindistrikt. Endelig bruges ordet i daglig tale om en vin fra Bordeaux området, høj som lav. Læs mere om de røde Bordeaux vine her.
Bordeaux Supérieur	Samme krav som i appellation Bordeaux men med lidt højere naturlig alkoholprocent. (Et eksempel på hvordan der i en reklame "oplyses" om en Bordeaux Superiéur: ".... en Superieur kvalitet, hvilket for Bordeaux's vedkommende betyder, at der stilles store krav til høstudbytte, druesammensætning samt fremstilling." 6 for 200 kr.! Opblæst og vildledende. Fra vores lokale SuperBest.)
Bordvin	Udover at fungere som begreb, der i toldmæssig sammenhæng afgrænser "almindelig vin" fra hedvin og spiritus, er det også en betegnelse for vin, der kategoriseres på niveauet under Regional Vin. Det er ikke tilladt at anføre druesort og årgang på bordvin.
Botrytis cenerea	Latinsk betegnelse for den svampevækst, der giver ædel råddenskab kendt fra bl.a. Sauternes.
Bourgogne	Midtfransk vindistrikt (se kort her) kendt for både hvid- og rødvin. Strækker sig fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Sammen med Bordeaux hovedleverandør af Frankrigs store vine. Vigtigste hvidvinsdrue: Chardonnay. Vigtigste rødvinsdrue: Pinot Noir.
Bourgueil	Appellation i Loiredalen lavet hovedsageligt af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" typisk opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeuax.
Brachetto	Blå druesort fra Piemonte i Italien. Kendt især fra Brachetto d'Acqui.
Brachetto d'Acqui	Lys, rød vin fra Piemonte, som regel sød og oftest mousserende eller frizzante fremstillet af druen Brachetto.
Brouilly	En af 10 Beaujolais Grand Cru, den sydligste og arealmæssigt største.
Brunello	Det navn som Sangiovese druen har omkring byen Montalcino, mest kendt for en af Italiens mest berømmede og dyre rødvine, Brunello di Montalcino. Brunello er en klon af Sangiovese, der går under navnet Sangiovese Grosso. Den bruges også i den billigere og normalt mere dagligdags Rosso di Montalcino.
Brunello di Montalcino	En af Toscana's - og Italiens - mest berømmede og dyre rødvine (DOCG). Fremstillet af en klon af Sangiovese, kaldet Sangiovese Grosso, der omkring byen Montalcino kaldes Brunello.
Brut	Betegnelse der bruges i forbindelse med en tør mousserende vin, nummeret mere tør end sec.
Cabernet	Ordet bruges, når man ikke skelner mellem druerne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Cabernet Franc	Rød druesort, nok mest kendt fra Bordeaux vin, hvor den indgår med som en relativt lille del. I Loiredalen er druen den vigtigste rødvinssort, og den kendes også fra andre steder i og udenfor Frankrig.
Cabernet Sauvignon	En af de to hoveddruer i røde Bordeaux vine (den anden er Merlot). Den mest maskuline, "strenge" og langsomt modnende af de to. Dominerende i "venstrebredsvinene" fra Haut-Médoc. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande som Chile, Australien, USA og Sydafrika, hvor dens udtryk er mere venligt og umiddelbart tilgængeligt. Smagen associeres ofte med solbær.
Cahors	Sydvestfransk appellation lavet af druesorterne mindst 70% Malbec, højst 20% Merlot og Tannat og 10% Jurançon Noir. I Danmark forbindes appellationen nok mest med Prins Henriks slot Château de Cayx.
Cairanne	En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Calabrien	Region i Syditalien: støvlefoden (se kort her).
Campanien	Syditaliensk region (se kort her). Der produceres bl.a. tre DOCG vine: Taurasi (rød), Fiano di Avellino (hvid) og Greco di Tufo (hvid).
Canaiolo	Blå "hjælpedruesort", der traditionelt har haft sin plads i Chianti vin. Den behøver dog ikke længere indgå, idet det for nyligt er blevet tilladt at fremstille Chianti af 100% Sangiovese.
Carignan	Blå druesort, der ofte indgår i det franske "middelhavsblend" sammen med Grenache, Syrah og Mourvèdre. Druen er mere kendt for kvantitet end kvalitet og er den mest udbredte drue i Frankrig. Kaldes Cariñena eller Mazuelo i Spanien.
Carmenère	Chiles "nationaldrue", tidligere anvendt i Frankrig.
Cartizze	Underzone i "Prosecco-land"; skulle give de bedste Prosecco-vine.
Catarratto	Grøn siciliansk druesort.
Cava	Spansk mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men af lokale druer. Læs mere om de tørre, hvide mousserende vine her.
Cépage	Det franske ord for druesort.
Cerasuolo	Når der står Cerasuolo efter Montepulciano d'Abruzzo er det en rosévin. Se evt. Cerasuolo di Vittoria, som handler om noget helt andet.
Cerasuolo di Vittoria	DOCG fra sydøst-Sicilien almindeligvis en blanding af de lokale druer Frappato og Nero d'Avola.
Chablis	Hvidvins-appellation fra det nordligste Bourgogne. Chablis fungerer også som overordnet begreb for al vin fra området omkring byen af samme navn uanset klassifikation. Det findes både Premier Cru og Grand Cru i Chablis.
Chaintré	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Champagne	Mousserende vin fremstillet i Frankrigs nordligste appellation, der ligger ca. 150 km nordøst for Paris. De mest anvendte druesorter er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Champagne fremstilles ved en metode, der kaldes Méthode Traditionelle. Betegnelsen Champagne bruges ofte fejlagtigt som fællesbetegnelse for mousserende vin.
Chaptalisering	Tilsætning af sukker til vinmosten for at bringe alkoholprocenten højere op. Bruges i de tilfælde, hvor druens naturlige sukkerindhold ikke er tilstrækkeligt til at opnå en tilpas høj alkoholprocent. Metoden er kun tilladt i nogle distrikter.
Châteauneuf-du-Pape	By i den sydlige Rhône-dal. Byen giver navn til den appellation, der anses for at give syd-Rhône's største vine. 13 druesorter er tilladt, følgende blå: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Counoise, Terret Noir, Vaccarese og Muscardin, og følgende grønne: Roussanne, Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc og Picardin (eller Picardan) og Picpoul. I praksis ligger hovedvægten dog på de fire førstnævnte blå sorter.
Chardonnay	Meget populær hvidvinsdrue med klassisk tilhørsforhold til Bourgogne i Frankrig. Dyrkes nu i mange andre lande. Har en karakteristisk "fedme", mest markant i de oversøiske lande, mindst i det nordligste Bourgogne.
Chatillon en Diois	Appellation for røde, hvide og rosé vine fra den mellemste Rhônedal. Rød- og rosévin skal være fremstillet af mindst 75% Gamay og højst 25% Syrah og Pinot Noir. Hvidvinen fremstilles af Chardonnay og Aligoté.
Chianti	Vinområde i den midtitalienske region Toscana. Også navnet på den brede, jævne DOCG fra vinområdet af samme navn i. Rødvin fremstillet af druen Sangiovese med mulighed for tilføjelse af Canaiolo, Trebbiano Toscano og Malvasia del Chianti. De to sidstnævnte er grønne druer.
Chianti Classico	Den centrale og bedste del af Chianti distriktet. DOCG mellem Firenze og Siena. Vinen skal være fremstillet af 80-100% Sangiovese med mulighed for tilsætning af op til 20% andre blå druesorter. Mange af distriktets producenter producerer også IGT "supertoscanere". Området producerer i det hele taget nogle af Toscanas allerbedste vine. Læs om at rejse i Chianti Classico her.
Chianti Colli Senesi	Kan oversættes til Chianti fra bakkerne omkring Siena. DOCG syd for Chianti Classico. For det meste forholdsvis let stil.
Chianti Rufina	Den del af Chianti distriktet der kvalitetsmæssigt rangerer næsthøjest - efter Chianti Classico. Ligger umiddelbart øst for Firenze.
Chiaretto	Betyder lyserød. I regionerne Piemonte, Lombardiet og Veneto bruges betegnelsen for rosé vin (der andre steder i Italien kaldes rosato). I Veneto er Chiaretto Bardolino en DOC.
Chinato	Betegnelse som i Piemonte bruges i forbindelse med rødvin tilsat sukker, alkohol og forskellige krydderier såsom kinabark (heraf navnet Chinato), kanel, stjerneanis, kardemomme og kommen. Nok især kendt i forbindelse med Barolo Chianto.
Chinon	Appellation i Loiredalen lavet af Cabernet Franc. Den typiske stil er charmefuld frugt, hvor vægten og "seriøsiten" opleves som et sted mellem en Beaujolais og en Bordeuax.
Ciliegiolo	Blå hjælpe-druesort, der kan findes i mellemitalienske Sangiovese-baserede vine, bl.a. i Maremma.
Cirò	DOC fra Calabrien - støvlefoden i Syditalien. Hoveddrue: Gaglioppo.
Clairette de Die	Appellation for mousserende vin fra Rhônedalen. Fremstillet af druesorterne Muscat og Clairette.
Classico	Italiensk ord der betyder klassisk. Hentyder til den oprindelige, ældste del af et vindistrikt. Eksempler: Chianti Classico, Valpolicella Classico. Anses typisk for at være bedre end ikke-Classico delene af et distrikt.
Clessé	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Clos	Fransk, betyder indhegning. Ordet bruges om afgrænsede vinmarker især i Bourgogne.
Cognac	Frankrigs mest berømmede brændevin. Fremstillet af destilleret vin. Fra vestfransk område med samme navn.
Colheita	= årgang. Når der på en portvin står fx Colheita 1990, betyder det at vinen er en tawny-portvin fra netop det angivne år. En lignende smagstype kan findes i tawny portvine med aldersangivelse. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Colli dell'Etruria centrale	Toscansk DOC for både rød, hvid, rosé, vin santo og novello. Rød og rosé fremstilles af 50-100% Sangiovese, op til 50% Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Pinot Nero, Canaiolo og op til 25% andre druesorter.
Colli Tortonesi	DOC fra Piemonte for både rød, hvid og rosé vin. Ingen krav om bestemte druesorter medmindre der på etiketten også står Barbera, som der så skal være mindst 85% af i vinen.
Colorino	Blå "hjælpe-druesort", der bruges i Toscana og Umbrien. Giver farve (heraf navnet) og duft til vinen.
Conegliano	En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Den anden hovedby er Valdobbiadene.
Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore	Fra 2009 DOCG for den boblende Prosecco vin fra området omkring de to byer Conegliano og Valdobbiadene. Før 2009 var vinen en DOC ved navn Conegliano Valdobbiadene, hvor også kun det ene bynavn kunne optræde på etiketten.
Contea di Slafani	DOC fra det centrale Sicilien. Både hvid-, rosé- og rødvin.
Contessa Entellina	Meget rummelig vestsiciliansk DOC for både hvid-, rosé- og rødvin.
Corbières	Appellation i regionen Languedoc-Roussillon. Mest dagligvin.
Cortese	Grøn druesort primært fra Piemonte, men den dyrkes også bl.a. i Lombardiet og Veneto.
Corvina	Hoveddrue i Veneto-vinene Bardolino, Valpolicella og Amarone.
Cosecha	Spansk, betyder årgang.
Costières de Nimes	Appellation i grænseområdet mellem Rhône- og Languedoc-området.
Côte, côtes	Fransk, betyder skråning, side af bakke eller bjerg, kyst. Côtes med -s er flertal.
Coteaux du Languedoc	Sydfransk appellation der rummer alt fra elendigt sprøjt til store klassiske vine. Fremstillet af mindst 80 % af middelhavsblandingen Carignan (max 50 %), Cinsault, Grenache, Counoise, Mourvèdre, Syrah og Terret Noir.
Coteaux-du-Tricastin	Appellation i den mellemste del af Rhônedalen.
Côte de Brouilly	En af 10 Beaujolais Grand Cru. Skulle efter sigende være nummeret bedre end Brouilly, der også er en Beaujolais Grand Cru.
Côte d'Or	Navn på både departement og vindistrikt i Frankrig. Når man taler om rød Bourgogne, er det overvejende sandsynligt, at man mener vin fra Côte d'Or, som ligger mellem Dijon i nord og (ca.) Chagny i syd. Côte d'Or omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune.
Côte-Rôtie	Rhônedalens nordligste appellation. Fremstilles overvejende af Syrah.
Côtes de Bourg	Appellation i Bordeaux området på floden Girondes højre bred.
Côtes de Castillon	Rødvins-appellation øst for Saint-Émilion. Vinen fremstilles ligesom langt de fleste andre højrebreds-Bordeaux'er af Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec med Merlot som den dominerende sort.
Côtes de Saint Mont	Sydvestfransk appellation for rød-, rosé- og hvidvin.
Côtes du Luberon	Appellation i det nordlige Provence på grænsen til den sydlige Rhône-distrikt. Fremstilles af de traditionelle middelhavs-druer, især Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault.
Côtes du Rhône	Den brede Rhône-appellation der rummer vine fra både den nordlige og sydlige Rhônedal. Vigtigste druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Carignan.
Côtes du Rhône Villages	Appellation i den sydlige Rhônedal. Befinder sig i princippet niveaumæssigt mellem Côtes du Rhône og appellationer som Vacqueyras, Gigondas og Châteauneuf-du-Pape. Vinen må produceres i 95 kommuner. Følgende 20 udvalgte landsbyer (Villages betyder landsbyer) har lov til at lade deres navn stå i forlængelse af appellationen: Beaumes de Venise, Cairanne, Chusclan, Laudun, Massif d'Uchaux, Plan de Dieu, Puymeras, Rasteau, Roaix, Rochegude, Rousset les Vignes, Sablet, Saint Gervais, Saint Maurice, Saint Pantaléon Les Vignes, Séguret, Signargues, Valréas, Vinsobres (der er på vej til at få egen appellation) og Visan. Vigtigste drue: Grenache.
Côtes du Roussillon	Sydfransk appellation beliggende mellem byen Perpignan og Pyrenæerne. Druer: Bl.a. Carignan, Cinsault, Grenache og Mourvèdre.
Côtes du Roussillon Villages	Rødvin fra de bedste områder i Roussillon. Se også Côtes du Roussillon.
Côtes du Ventoux	Appellation i den sydlige Rhônedal grænsende til Provence. Samme druesorter som Côtes du Rhône.
Crémant	Mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne men fra andre dele af Frankrig. Eksempler: Crémant de Bourgogne og Crémant d’Alsace. Læs mere om tørre mousserende vine her.
Creme de Cassis	Fransk for solbærlikør.
Crianza	Crianza på en spansk vinetiket angiver en treårs vin, der er lagret på egetræsfade i mindst et år. Må ikke forveksles med Sin Crianza, der betyder at vinen ikke er lagret, og således typisk er en ung, frugtig vin. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Reserva og Gran Reserva.
Crozes-Hermitage	Mellemklasse appellation fra den nordlige Rhônedal: Drue: Syrah.
Cru Bourgeois	Klassifikation af Médoc-vine. Niveaumæssigt lige under Grand Cru Classé niveau. Læs detaljeret om Cru Bourgeois klassifikationen her.
Cuvée	Fransk ord, der egentlig referer til en vinbeholder. Udtrykket bruges typisk på etiketten til at differentiere mellem forskellige kvaliteter. En ejendom kan fx have en Cuvée Tradition, en Cuvée Speciale, en Cuvée Prestige eller en Cuvée Vieilles Vignes indenfor samme appellation og årgang. I praksis opleves det dog som at der ind imellem klistres Cuvée et eller andet på alle mulige tilfældige vine for at give dem udseende af noget der adskiller dem fra det ordinære, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.
Dégorgement	Den del af fremstillingen af Champagne - eller andre vine fremstillet ved Méthode Traditionelle - hvor det bundfald, der i den forudgående Rémuage-proces, er samlet under proppen, fryses, hvorefter flasken stilles op, proppen fjernes, og det frosne bundfald skydes ud af flasken grundet trykket i flasken.
Dekantere, dekantering	At dekantere betyder at omhælde indholdet af en vinflaske. Den hældes typisk over i en karaffel. Formålet kan enten være at slippe for bundfald eller at ilte vinen i et forsøg på at blødgøre den eller fremskynde dens udvikling. Læs mere om dekantering her.
Demi Sec	Betegnelse for sødmegrad; ses oftest i forbindelse med mousserende vin. Er nummeret sødere end sec.
DO	Forkortelse for det spanske Denominación de origen.
DOC	Forkortelse af Denominazione d'Origine Controllata. Italiensk vinlovgivnings parallel til den franske Appellation d'Origine Controllé (AOC). En DOC indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter vinen må være lavet af, og indefor hvilket geografisk område druerne må vokse. Eksempler på DOC’er Barbera d’Alba og Rosso di Montalcino. En liste over alle DOC'er kan ses her.
DOCG	Forkortelse af Denominazione d'Origine Controllata e Garantita. Samme princip som DOC men med strammere krav, og vinen prøvesmages. Meningen med kategorien er at udskille de allerbedste vine, men i praksis er det bestemt ingen garanti. En liste over alle DOCG'er kan ses her.
Dogliani	DOCG fra Piemonte fremstillet af Dolcetto.
Dolce	Italiensk, betyder (i sammenhæng med vin) sød.
Dolcetto	Blå druesort fra Piemonte, primært anvendt til ukomplicerede og frugtige dagligvine. Mest populær lokalt.
Domina	Blå tysk druesort, der er en krydsning mellem Pinot Noir og Portugieser.
Dosage	Ved fremstilling af Champagne (og andre mousserende vin, der fremstilles på samme måde), tilsættes, før proppen sættes i, en dosage til flasken med Champagne, efter at frosne gærrester i toppen af flasken er fjernet. Dosagen består foruden af Champagne også af sukker. Sukkermængden i dosagen afgør om den færdige vin bliver brut, sec eller demi sec. Se også Non dosage.
Dry	Engelsk, betyder tør, dvs. ikke sød.
Dulce	Spansk, betyder sød.
Egepræg	Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på egetræsfade.
Eiswein	Tysk, betyder isvin. Udover at opfylde betingelserne for Beerenauslese, skal druerne have fået frost, før de høstes. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Elevé en fûts de chêne	Fransk, betyder lagret på egetræsfrade.
Emilia Romagna	Norditaliensk region (se kort her) beliggende nord for Toscana. Største by: Bologna. Regionen har ikke nogen markant vinprofil, og den af regionens vine, som vi i Danmark kender bedst, er Lambrusco.
Enkeltmark	Begrebet enkeltmarks-vin bruges, når en vinproducent vælger at producere en vin, hvor udelukkende druer fra en bestemt mark anvendes, en mark der er af den ene eller anden grund leverer druer af særlig høj kvalitet, eller hvor vinen fra marken har sin egen bemærkelsesværdige karakter i forhold til andre af producentens marker. Navnet på marken anføres ofte på etiketten. På italienske vine angiver ordene vigna eller vigneto, der begge betyder vinmark, at der er tale om en enkeltmarks-vin.
Enotek	= vinforretning. Kommer af det italienske ord enoteca.
Erste Lage	Højeste niveau i tysk mark-klassifikation, som er lavet af VDP. Tørre vine indenfor klassifikationen bærer betegnelsen Erstes Gewächs eller Großes Gewächs. Andre sødmegrader anføres ved de traditionelle prädikater.
Erstes Gewächs	Tørre vine indenfor den tyske klassifikation Erste Lage. Betegnelsen bruges i Rheingau, hvor den er en del af den officielle tyske vinlovgivning. Andre steder i Tyskland bruges betegnelsen Großes Gewächs for tørre vine indenfor Erste Lage.
Etna	Hvid- og rødvins-DOC fra Sicilien. Druen Carricante er hoveddrue i de hvide vine, mens hoveddruen i de røde er Nerello Mascalese. Markerne ligger på den østlige side af vulkanen Etna.
Fad	Tønde af træ, hyppigst egetræ. Almindelige størrelser går fra 225 liter til flere tusinde liter. Når vinen fadlagres, afgives smagsstoffer og garvesyre til vinen. Virkningen er tydeligere jo yngre og mindre fadet er, og vinen påvirkes selvfølgeligt også mere jo længere fadlagringen varer.
Fadpræg	Den duft og smag en vin tilføres via lagringen på træfade.
Fara	Rødvins-DOC fra det nordlige Piemonte. Vinen skal være fremstillet af 30-50% Nebbiolo, 10-30% Vespolina og højst 40% Uva rara.
Faro	Siciliansk DOC, en af Italiens mindste (7 ha). Beliggende på Siciliens nordøstspids omkring byen Messina. Fremstilles af 45-60% Nerello Mascalese, 15-30% Nerello Cappuccio, 5-10% Nocera og max 15% andre blå sorter.
Faugères	Appellation i det nordlige Languedoc-Roussillon. Rødvin: Mindst 40% Mourvèdre, Grenache, Lladouner Pelut og Syrah, højst 40 % Carignan, højst 30 % Cinsault.
Favorita	Grøn druesort fra Piemonte. Anses for måske at være identisk med Vermentino. Kaldes Rolle i Provence.
Feinherb	Tysk, betegnelse for en halvtør vin med sart sødme.
Fermentering	= gæring. Den proces, hvor druernes sukker under fremstillingen af vin bliver omdannet til alkohol og kuldioxid.
Filtrering	Proces hvor større partikler fjernes fra vinen, så den bliver klarere. Ved en for høj grad af filtrering fjernes også ting fra vinen, der indvirker positivt på dens kvalitet. Når der står "Ikke filtreret" på etiketten er det således et signal om, at man har ønsket at fremstille en vin med de bedst mulige smagskvaliteter.
Fitou	Appellation i det sydlige Languedoc-Roussillon med den typiske blanding af middelhavsdruerne Carignan, Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Syrah.
Flaskevariation	Når flere forskellige eksemplarer af præcis samme vin smager forskelligt.
Fleurie	En af 10 Beaujolais Grand Cru.
Fortified	Engelsk, betyder forstærket. I forbindelse med vin handler det om "forstærkning" med alkohol, dvs. den metode der bruges ved fremstilling af portvin og Vin Doux Naturel.
Franciacorta	DOCG for spumante fra Lombardiet. Anses for at være Italiens bedste.
Franken	Tysk vinregion. Den region med det mest kontinentale klima. Mest plantede drue er Müller-Thurgau, men regionen er mest kendt for Silvaner.
Frappato	Lokal siciliansk drue med lys bær-karakter.
Frascati	Letfordøjelig og for det meste meget neutral hvidvin fra Roms omegn.
Freisa	Blå druesort fra Piemonte, hvor den også kaldes Fresa eller Fresia.
Friuli	Nordøst-italiensk region (se kort her).
Frizzante	Italiensk begreb, der betyder at vinen er let perlende. Boblerne udvikles på tryktank og ikke på flaske.
Fronsac	Appellation vest for Saint-Émilion. Hovedrue: Merlot.
Frugt	Ord der bruges om de smagskomponenter i en vin, der associeres med frisk frugt og ofte også om smage af friske bær, men strengt taget handler udtrykket kun om frugtsmage. Frugtaspektet er mest fremtrædende i unge vine.
Frugtig	Siges om vin, hvor frugtaspektet er fremtrædende.
Frühburgunder	Mutation af Spätburgunder.
Fuissé	Landsby i Mâcon-distriktet. Giver navne-bidrag til områdets "største" vin, Pouilly-Fuissé. Byen er derudover en af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis vin med appellation Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Gaglioppo	Vigtigste rødvinsdrue i Calabrien.
Gamay	Rødvinsdrue, der altovervejende forbindes med Beaujolais, hvor den kan give frugtige vine med stor charme.
Garganega	Grøn druesort, hovedsorten i Soave.
Garvesyre	Kaldes også tannin. Giver en sammensnerpende, ru fornemmelse i munden. Er med til at konservere vinen og give den struktur. Stammer fra drueskaller, - kerner (prøv at bide i en vindruekerne) og stilke. Også lagring på træfade kan tilføre vinen garvesyre. Blødgøres med alderen.
Gattinara	Rødvins-DOCG fra det nordlige Piemonte fremstillet af 90-100% Nebbiolo.
Gavi	Hvidvins-DOCG fra Piemonte. Drue: Cortese.
Gigondas	Landsby i den sydlige Rhônedal. Giver navn til appellation, der i princippet niveaumæssigt befinder sig mellem Côtes du Rhône Villages og Châteauneuf-du-Pape.
GG	Forkortelse, der ofte optræder på tyske vinetiketter. Står for Großes Gewächs.
Grand Cru	Klassifikationsbetegnelse med forskellig betydning i forskellige franske distrikter. Eksempler: I Saint-Émilion er Grand Cru niveauet over almindelig Saint-Émilion og under Grand Cru Classé. I Bourgogne og i Alsace er Grand Cru den højeste klasse.
Grand Cru Classé	Øverste klassifikationsniveau for Bordeaux vine. Læs detaljer om Médoc-klassifikationen her. Og om Saint-Émilion klassifikationen her.
Gran Reserva	Gran Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret mindst 2 år på egetræsfade og tre år på flaske. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Reserva.
Grappa	Italiensk brændevin, der fremstilles ved destillering af druekvaset, som er tilovers efter presningen af druerne. Kan siges at være en parallel til den franske marc, selv om de smager helt forskelligt. Læs mere om grappa her.
Grauburgunder	Tysk navn for den druesort som franskmændene kalder for Pinot Gris.
Graves	Vinområde og appellation syd for Bordeaux by. Mest betydende Bordeaux hvidvinsområde, men også mange flotte rødvine. Bedste del-appellation: Pessac-Léognan.
Greco di Tufo	Hvidvins DOCG fra Campanien. Er fremstillet af mindst 85% Greco oh højst 15% Coda di Volpe.
Grenache	Vigtigste blå druesort i den sydlige Rhône-dal. Spiller også en væsentlig rolle i det øvrige Sydfrankrig, og kendes også fra Italien, Spanien (under navnet Garnacha) og Australien. Der findes også en grøn sort, Grenache Blanc, hvor det fulde navn for den blå sort er Grenache Noir.
Großes Gewächs	Tørre vine indenfor den tyske mark-klassifikation Erste Lage. Betegnelsen er ikke en del af den officielle tyske vinlovgivning. Den anvendes alle andre steder end Rheingau, hvor betegnelsen Erstes Gewächs benyttes.
Grüner Veltliner	Grøn druesort kendt fra Østrig, hvor den er den mest plantede med mere end en tredjedel af det beplantede areal.
Gutsriesling	Brugt i Tyskland om et basis-niveau produkt lavet af Riesling.
Haut-Médoc	Klassisk vindistrikt på floden Girondes venstre bred, nordvest for Bordeaux by. Også navnet på den overordnede appellation i distriktet. En stor del af vinene er klassificeret i Cru Bourgeois og Grand Cru Classé. Distriktet rummer også de snævrere definerede appellationer som Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Èstephe, hvorfra de fleste Grand Cru Classé vine stammer.
Hedvin	Vin der er tilføjet drue-alkohol. Eksempler: Sherry, Madeira, portvin og Vin Doux Naturel.
Hermitage	En af den nordlige Rhône-dals top-appellationer. Fremstillet af Syrah og evt. op til 15% Marsanne (grøn sort). Potent vin, der kræver en del lagring.
Højrebreds-Bordeaux	Merlot-dominerede vine fra de højre flodbredder, fx Saint-Émilion og Fronsac. I modsætning hertil taler man om "venstrebredsvinene", der typisk er Cabernet Sauvignon-dominerede, fx Haut-Médoc.
IGT - Indicazione Geografica Tipica	Den italiensk vinkategori Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene til en IGT vin er mindre begrænsende end til DOC eller DOCG vine, så på papiret er IGT en lavere kategori. Mange af Italiens dyreste vine er dog IGT vine, fx fordi de er lavet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOC(G), eller fordi producenten ønsker at give indtryk af en individualistisk supervin. Så IGT vine kan være både billige dagligvine og dyre luksus vine. En liste over alle IGT vine kan ses her.
Imbottigliato	Italiensk, betyder tappet på flaske.
Joven	Spansk betegnelse for ung vin uden lagring.
Juliénas	En af de 10 Beaujolais Grand Cru.
Kabinett	Tysk betegnelse for det laveste prädikat indenfor Qualitätswein mit Prädikat. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Karakter	= personlighed. Modsætningen til en karakterfuld vin er en anonym vin, der ikke har egenskaber, der skiller den ud fra andre vine.
Kerner	Grøn tysk druesort, krydsning mellem Riesling og Trollinger.
Kir	(Man kan også se stavningen Kirr.) Blanding af hvidvin og Creme de Cassis. Bourgogne Aligoté er en vin, der er almindelig at bruge til dette formål.
Klaring	Proces hvor der fjernes små partikler fra vinen. Den kan bl.a. foretages vha. oppiskede æggehvider.
Kompleksitet	Kompleks er et andet ord for kompliceret. I vinsammenhæng er det et plus-ord, der betyder, at vinen har en mangfoldig og spændende kombination af duft- og smagskvaliteter. For den opmærksomme vinnyder vil en kompleks vin byde på en større udfordring og oplevelsesrigdom end en enkel og letforståelig vin. Alligevel vil en enkel og helt umiddelbart forståelig vin i mange situationer (afhængigt af fx mad og selskab) være at foretrække fremfor en kompleks vin. Hver ting til sin lejlighed.
Krop	Handler om graden af en vins vægt og fylde i munden.
Lalande de Pomerol	Højrebreds-appellation i Bordeaux-distriktet. Beliggende nord for Pomerol, og ligesom denne domineret af Merlot.
Lambrusco	Blå druesortsgruppe fra Nord- og mellemitalien, størst udbredelse i Emilia Romagna. Giver lette, perlende vine, både røde, rosé og hvide.
Langhe	Område omkring Alba i Piemonte og DOC for både røde og hvide vine i området. Druerne for Langhe Rosso og Langhe Bianco er ikke nærmere specificeret. Der findes også enkeltdrue-DOC'er indenfor området: Hvidvin på druesorterne Arneis, Favorita og Chardonnay, rødvin på druesorterne Nebbiolo, Dolcetto og Freisa. Byerne og DOCG'erne Barolo og Barbaresco befinder sig i Langhe.
Languedoc-Roussillon	Sydfransk region (se kort her) mod syd grænsende til Spanien. Udvikler sig vinmæssigt enormt i disse år.
Late Bottled Vintage	= Sent aftappet årgangsportvin. Forkortes ofte L.B.V. Tappes på flaske efter 4-6 års lagring på træfade. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Late harvest	= (engelsk) sent høstet.
Lazio	Mellemitaliensk region (se kort her) med Rom som vigtigste by. Spiller ingen central rolle, hvad vin angår.
Lemberger	Blå druesort primært plantet i Østrig. Findes også i Tyskland og USA. Også kaldet Blaufränkisch.
Léon Millot	Blå druesort, der udover at dyrkes i Danmark også vokser i Frankrig, Schweiz, England, USA og Canada. I Danmark er den sammen med Regent en af de mest dyrkede blå sorter i Danmark efter Rondo.
Les Baux de Provence	Appellation i Provence ved byen Les Baux.
Lirac	Appellation i den sydlige Rhône-dal nord-vest for Châteauneuf-du-Pape.
Listrac-Médoc	Appellation i Haut-Médoc-distriktet. Ligger lidt inde i landet vest for de "store" klassiske appellationer Margaux og Saint-Julien.
Lombardiet	Norditaliensk region. Se kort her.
Lot nummer	På nogle vine er anført et lot nummer, fx L 197 03 (set på en italiensk vin) eller L 4318 (set på en fransk vin). "Lot" kan oversættes med parti, aftapning. L 197 03 betyder: L = lot, 197 = dag, 03 = år. I dette tilfælde er vinen altså aftappet 16. juli (197. dag) i 2003. Lot numrene kan også være sammensat på andre måder end i de angivne eksempler, og de er ofte ikke til at gennemskue. Numrene kan dog bruges til at se, om samme vin kan være tappet på forskellige tidspunkter, hvilket kan være en (af mange) forklaringer på forskellige oplevelser af samme vin.
Lukket	Ordet bruges om en oplevelse af at smagen (eller duften) er gemt, skjult, men vil dukke frem ved yderligere lagring af vinen. Dette er et naturligt udviklingstadie, som nogle vine - men ikke alle - gennemløber. Ofte vil vinen være forvandlet - overgået til et andet udviklingsstadie - når den igen "vågner op" efter en lukket periode.
Længde	Handler om hvor længe smagsoplevelsen varer efter at man har sunket vinen.
Maccabeu	Grøn druesort, der dyrkes i Languedoc-Roussillon.
Macération	Vinens første gæringsproces, hvor der udtrækkes farve, smag og garvesyre fra drueskallerne. Et hovedprincip ved rødvinsfremstilling er: Jo mere seriøs vin, jo længere macération. Det italienske ord er macerazione.
Macération carbonique	Vinfremstillingsmetode kendt fra især Beaujolais-distriktet, hvor den hiver maksimal frugt ud af druerne. De hele druer anbringes hele i en lukket tank, der herefter fyldes med kuldioxid, hvilket forhindrer en normal gæring, da der ikke er ilt til stede. Enzymer indeni druen vil trække smagsstoffer ud af drueskallen, hvilket er det centrale i processen. Efterhånden brister druerne, eller de presses, og en almindelig gæring starter.
Mâcon	By i det sydlig Bourgogne, også appellation for både rød-, hvid- og rosé-vin. Navnet bruges også i forbindelse med vinområdet omkring byen, hvor hvidvinene Mâcon-Villages, Saint-Véran og Pouilly-Fuissé er de mest interessante. Rødvinene er ubetydelige.
Mâcon-Villages	Hvidvins-appellation hierakisk et niveau over Mâcon og under Saint-Véran. Navnet på 43 byer må skrives på etiketten i stedet for Villages, hvis vinen kommer udelukkende fra en af disse. Eksempler på bynavne er Chaintré, Clessé, Davayé, Fuissé, Loché, Prissé, Vergisson, Vinzelles, Viré og Uchizy.
Mâcon-Vinzelles	Appellation fra en af de 43 Mâcon-Villages byer, der har lov at tilføje deres eget navn på etiketten.
Madeleine Angevine	Grøn druesort der dyrkes i England, Nordamerika og Danmark.
Madiran	Sydvestfransk appellation fremstillet af druerne Tannat (min. 40%, max. 60%), Fer, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Skal ligge mindst 20 måneder på fad.
Magliocco	Blå druesort fra Calabrien. Findes i en canino og en dolce variant.
Magnum	Vinflaske der indeholder 1,5 l, dvs. dobbelt så meget som en normal vinflaske. Vin skulle udvikle sig bedre på denne type flaske end på de normale 0,75 l flasker.
Malbec/Malbech	Blå drue (staves med h i Italien), der stammer fra Sydvestfrankrig. Spiller central rolle i Argentina.
Malolaktisk gæring	Også kaldet "anden gæring", hvor den mere aggressive æblesyre omdannes til den mildere mælkesyre v.hj.a. mælkesyrebakterier. Vinen bliver herved blødere, men mister også friskhed, og aromaerne ændres også. Processen er ikke en obligatorisk del af vinfremstilling men forekommer hyppigt.
Mammolo	Blå toscansk druesort, der næsten kun bruges som "hjælpesort" i Rosso di Montepulciano og Vino Nobile di Montepulciano.
Marc	Fransk brændevin, der fremstilles ved destillering af druekvaset, som er tilovers efter presningen af druerne. Kan således siges at være en parallel til den italienske grappa, selv om de smager helt forskelligt.
Marche	Region i det mellemste og østlige Italien, øst for Toscana (se kort her). Nok mest kendt for rødvins DOC'erne Rosso Piceno og Rosso Conero og hvidvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi. Marche er også navn på IGT fra regionen.
Maremma	Det varmeste område i Toscana, den sydvestlige del af regionen. Områdets mest kendte vin: Morellino di Scanasano.
Margaux	Den sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac og Saint-Julien). Den mest elegante af de fire.
Marsala	Siciliansk by og navnet på hedvin fra området.
Maury	Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig. Laves efter samme metode som Banyuls.
Médoc	Appellation nordvest for Haut-Médoc. Vinene når ikke op på samme luksuøse niveau som de bedste i Haut-Médoc. Médoc bruges også som betegnelse for hele Médoc-halvøen, der indbefatter Haut-Médoc.
Merlot	Den ene af de to hoveddruer i rød Bordeaux vin (den anden er Cabernet Sauvignon). Den mest feminine og hurtigt modnende af de to. For det meste dominerende i "højrebredsvinene" fra Bordeaux området. Også hyppigt anvendt drue i mange andre lande, hvor smagen forekommer at afhænge mere af området end af druen.
Méthode traditionelle	Metoden hed før i tiden Méthode champenoise (denne betegnelse fik Champagne-folket fjernet), d.v.s. mousserende vin fremstillet efter samme metode som i Champagne. Anvendes fx i Crémant fra Bourgogne og fra Alsace. Metoden består i følgende trin: 1) Vinen gæres på normal vis, 2) Vinen tappes på flaske sammen med en opløsning af gær og sukker og lukkes til, hvorefter en andengæring går i gang, hvor kuldioxid dannes og holdes indespærret i flasken og giver et tryk på 4-6 atmosfære. Herved er moussen, dvs. boblerne, dannet, 3) Vinen lagres mindst 9 måneder (12 måneder for Champagne), hvorved bundfald af bl.a. gærrester dannes, 4) Bundfaldet samles ved proppen med flasken vendt nedad; processen hedder Rémuage, 5) Flaskehalsen fryses, indtil bundfaldet er frosset, hvorefter flasken stilles op, proppen fjernes, og isklumpen med bundfald skyder ud grundet trykket i flasken; processen kaldes Dégorgement, 6) Der fyldes efter med en sukkeropløsning, dosage, som afgør vinens grad af sødme, hvorefter vin tilproppes endeligt. Nogle Champagner fremstilles dog uden denne slut-sødning. Se Non dosage.
Millésime	Fransk, betyder årstal, dvs. i relation til vin: årgang. Bruges også som typebetegnelse for de sydfranske dessertvine Banyuls og Maury, når der er tale om en ung vin med vægt på frugt modsat de lagrede Grand Cru vine. Betegnelserne Rimage og Vintage bruges om samme vintype.
Mineralsk	Udtryk der bruges om smage, der associeres til sten, kalk, flint o.lign.
Minervois	Sydfransk appellation beliggende nordvest for Narbonne og nordøst for Carcasonne.
Mis en bouteille par	fransk, betyder: kommet i flaske af, eller på dansk: aftappet af..
Moelleux	Betegnelse for sødmegraden sød - og undertiden ædel - Vouvray hvidvin.
Molise	Region i det sydøstlige Italien. Se kort her. Også navn på DOC fra regionen.
Monastrell	Spansk betegnelse for den rødvinsdrue, der i Frankrig kendes som Mourvèdre.
Montagne-Saint-Émilion	En af "satelit"-appellationerne omkring Saint-Émilion. Samme stil som Saint-Émilion. De andre satelit-appellationer er Lussac- Saint-Émilion, Puisseguin-Saint-Émilion og Saint-Georges-Saint-Émilion.
Montalcino	Højt beliggende og smuk lille by, der danner centrum for en af Toscana's største rødvine, Brunello di Montalcino og for "lillebroderen" Rosso di Montalcino. Befinder sig syd for Chianti-distriktet.
Montecucco	Toscansk DOC for både rød- og hvidvin syd og vest for Brunello di Montalcino området. Den røde skal indeholde mindst 60% Sangiovese, og hvis der står Sangiovese på etiketten, skal indholdet af druen være mindst 85%.
Montefalco	DOC fra den midtitalienske region Umbrien. Den røde variant fremstilles af 60-70 % Sangiovese ved byen Montefalco.
Montefalco Sagrantino	DOCG rødvin fra den midtitalienske region Umbrien fremstillet af druen Sagrantino ved byen Montefalco. På etiketten bruges hyppigt navnet Sagrantino di Montefalco.
Montepulciano	Lidt forvirrende er Montepulciano både navnet på en vigtig toscansk vinby, der er centrum for vinen Vino Nobile di Montepulciano og en rødvinsdrue, der i regionen Abruzzo anvendes i vinen Montepulciano d'Abruzzo. Læs om at besøge Montepulciano her.
Montepulciano d'Abruzzo	Rødvins-DOC fra den midtitalienske region Abruzzo. Fremstillet helt eller overvejende af druen Montepulciano - ikke at forveksle med den toscanske by Montepulciano. Når der på etiketten er tilføjet Cerasuolo, er det en rosévin.
Montescudaio	Meget rummelig DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Ret upåagtet, men man kan finde virkeligt gode vine derfra, fx fra Fattoria Sorbaiano og Fattoria Poggio Gagliardo.
Montescudaio Cabernet	DOC fra lille by i det vestlige Toscana. Skal indeholde mindst 85% Cabernet.
Montpeyroux	Del-appellation under Coteaux du Languedoc. Blandt de 11 kommuner der har ret til at sætte deres eget navn på etiketten.
Morellino di Scansano	Rødvin (DOCG fra årgang 2007) fra det sydvestlige Toscana. Hoveddrue: Morellino, lokalt navn for Sangiovese. Der må bruges op til 15% andre blå druesorter. Ofte blødere og mere umiddelbar end vinene fra det nordligere Toscana.
Mornag	Tunesisk appellation.
Moscato	Det italiensk navn for den aromatiske grønne drue, der i Frankrig kaldes Muscat. Især kendt for søde, boblende vine fra Piemonte, fx Moscato d'Asti. Læs mere om de søde mousserende Moscato vine her.
Moscato d'Asti	Sød mousserende hvidvin fremstillet af druen Moscato (= fransk Muscat) i regionen Piemonte i Italien. Læs mere om de søde mousserende Moscato vine her.
Mosel-Saar-Ruwer	Tysklands femtestørste vinregion. Nogle af Tysklands bedste vine kommer herfra. Ligger omkring floden Mosel og dennes bifloder Saar og Ruwer. Vigtigste drue: Riesling.
Moulin-à-Vent	Betragtes som den fornemmeste af de 10 Grand Cru Beaujolais. Har ry for - atypisk for Beaujolais - at udvikle sig positivt med alderen. Skulle efter sigende kunne udvikle sig i retning af vinene fra Côte d'Or, så den er på alle måder en atypisk Beaujolais.
Mourvèdre	Rødvinsdrue der ofte indgår i de sydfranske rødvine. Druen når et højdepunkt i Provence-appellationen Bandol, hvor den spiller en hovedrolle.
Müller-Thurgau	Grøn tysk druesort fremstillet på basis af enten Riesling og Gutedel (Chasselas i Frankrig og Schweiz) eller af Riesling og Madeleine Royale.
Muscat	Grøn og meget aromatisk drue, som mest bruges til dessertvine af typen Vin Doux Naturel. Hedder i Italien Moscato.
Muscat de Lunel	Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon. Blandt Frankrigs bedste af denne type.
Muscat de Saint Jean de Minervois	Vin Doux Naturel dessertvin fremstillet af druen Muscat i regionen Languedoc-Roussillon. Blandt Frankrigs bedste af denne type.
Nahe	Ligger vest for Rheinhessen og har navn efter floden Nahe. Vigtigste drue: Riesling.
Nebbiolo	En af Italiens store, ædle druesorter, specielt kendt fra Piemonte, hvor den bl.a. leverer materialet til regionens store vine Barbaresco og Barolo. Læs mere om Nebbiolo her.
Nero d'Avola	Siciliens vigtigste rødvinsdrue, der typisk giver mørke, alkoholrige vine; alt fra dagligvine til store komplekse vine.
Nielluccio	Blå druesort fra Korsika. Menes at være identisk med den italienske Sangiovese. Spiller hovedrollen i en af Korsikas bedste appellationer, Patrimonio.
Non dosage	Betegnelse der benyttes i forbindelse med fremstilling af Champagne, hvor der ikke er doseret med en sukkeropløsning. Se også Dosage. Tørhedsgraden angives med Brut Nature eller Brut Zero.
Normale	Italiensk ord for normal. Vi bruger ordet i sammenhæng med en ikke-riserva vin, fx Chianti normale.
Ny eg	Vinproducenten bruger nye egetræsfade, når han ønsker at vinen påvirkes maksimalt af mødet med fadene. Vinene vil optage flere smagsstoffer og mere garvesyre fra træet, end hvis fadene har været brugt før. Når fadene bruges, afsættes efterhånden substans fra vinen, så vinens kontakt med træet mindskes for til sidst stort set at forsvinde.
Oak	Engelsk, betyder egetræ. I forbindelse med vin handler det om lagring af vinen på egetræsfade. Unoaked betyder tilsvarende at vinen ikke har været i berøring med egetræ.
Oechsle	Skala der er udtryk for druemosts sukkerindhold. Målingen baserer sig på mostens vægtfylde, hvor mosten Oechsle-grad angiver forskellen mellem vægtfylden af mosten og af vand. Hvis fx mostens vægtfylde er 1,075 (hvor vands er 1,000) holder mosten 75^o Oechsle. På baggrund af Oechsle-graden kan vinens potentielle alkoholprocent beregnes.
Orcia	DOC for både rød- og hvidvin samt Vin Santo. Er beliggende i det sydøstlige Toscana. Den røde skal bestå af 60-100% Sangiovese, og må derudover indeholde op til 40% andre sorter heraf 10% grønne.
Orion	Grøn druesort, der dyrkes i Tyskland, England og Danmark.
Ortega	Krydsning af Müller-Thurgau og Siegerrebbe. Dyrkes i Tyskland, England, Holland, Belgien, Nordamerika og Danmark.
Palette	Mini-appellation i Provence. Bedst kendte producent: Château Simone.
Passito	Betegnelse der bruges i forbindelse med italiensk vin, der er fremstillet af tørrede druer.
Patrimonio	Korsika's første appellation og en af de bedste. Både rød-, rosé- og hvidvin. Ligger på den nordlige del af øen. Hoveddruen i rødvinen er Nielluccio (mindst 60%).
Pauillac	En af de fire store Haut-Médoc appellationer, og den appellation der rummer tre ud af de fem 1. Grand Cru Classé.
Pessac-Léognan	Bedste appellation i Bordeaux-distriktet Graves.
Petit Verdot	En af de røde blandingsdruesorter, der bruges i Bordeaux vin. Ses kun sjældent udenfor Médoc.
Pfalz	Tysklands næststørste vinregion. Hed indtil 1992 Rheinpfalz. Mest hvidvin. Frugtbart og solrigt område.
Phönix eller Phoenix	Grøn druesort udviklet i Tyskland. Kan også anvendes som spisedrue.
Piemonte	Region i det nordvestlige Italien (se kort her). Mest kendt for vinene Barolo og Barbaresco. Også navnet på bred DOC i regionen.
Pinot Blanc	Grøn druesort, bl.a. kendt fra Alsace. Blandt "Alsace-druerne" rangerer den i anseelse i mellemlejet. I Tyskland kaldes druen Weißburgunder.
Pinot Grigio	Italienernes betegnelse for den grønne druesort, som franskmændene kalder Pinot Gris.
Pinot Gris	Grøn druesort, bedst kendt fra Alsace, hvor den kaldes Tokay. Rangerer højere end Pinot Blanc. Vokser også fra mange andre steder, bl.a. i Tyskland, hvor den kaldes Grauburgunder eller Rülander, og i Italien, hvor den kaldes Pinot Grigio.
Pinot Nero	Italiensk for Pinot Noir.
Pinot Noir	Hoveddrue i rød Bourgogne vin, og en af verdens ædle druesorter.
Pomerol	Arealmæssigt lille højkvalitets-Bordeaux-appellation beliggende lige vest for Saint-Émilion. Merlot spiller hovedrollen. Mest kendte Pomerol-producent er nok den ekstremt dyre Château Pétrus.
Portugieser	Også kaldet Blauer Portugieser. Blå druesort der primært plantet i Østrig. Kendes også fra Tyskland.
Pouilly-Fuissé	Den hvidvins-appellation, der i Mâcon området rangerer højest, over Mâcon-Villages og Saint-Véran. Fremstilles som disse af Chardonnay.
Pouilly-Fumé	Hvidvins appellation fra den østlige Loiredal, nabo til Sancerre og ligesom denne fremstillet af Sauvignon Blanc.
Pouilly-Vinzelles	Hvidvins-appellation i Mâcon området. Regnes kvalitetsmæssigt for at befinde sig lige under Pouilly-Fuissé.
Pourriture noble	Fransk, betyder ædel råddenskab. Se Botrytis cenerea.
Prädikat	I tysk vinlovgivning findes der indenfor klassifikationen Qualitätswein mit Prädikat seks forskellige prädikater, som baserer sig på druernes sukkerindhold. Læs mere om prädikaterne her.
Premier Cru	Klassifikationsbetegnelse fra Bourgogne. Betegner niveauet mellem ikke-Cru vin og (øverste) Grand Cru.
Premières Côtes de Bordeaux	Appellation beliggende mestendels sydøst for Bordeaux by. Rød og hvid mellemklasse-vin.
Primi	Italiensk, betyder første. Betegnelsen ses på italienske menukort og betyder der forretter. De er typisk mere voluminøse end "danske" forretter. Risotto og pastaretter er typiske primi. Ental: Primo.
Primitivo	Populær rødvinsdrue fra Apulien. Giver - i bedste fald - varme, krydrede og alkoholrige vine. Druen er identisk med den californiske Zinfandel, men det afspejler sig ikke nævneværdigt i smagen i vinene fra de respektive områder. Læs mere om Primitivo vinene fra Apulien.
Primitivo di Manduria	Rødvins-DOC fra den sydligste del af Apulien. Vinen er fremstillet af druen Primitivo.
Prissé	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Prop	En gang imellem afgiver proppen ved en fejl en ubehagelig smag hen ad jordslåethed eller sur karklud til vinen. Man siger så at "vinen har prop". Fejlen kan være mere eller mindre udtalt og berettiger altid til at vinen byttes. Læs mere detaljeret om prop-problemer her.
Prosecco	Hvidvinsdrue kendt fra mousserende vine fra Veneto-regionen. De boblende vine lavet af denne drue findes både i en billig frizzante og en dyrere spumante-version.
Prugnolo Gentile	Den klon af Sangiovese, som bruges i Montepulciano området.
Puglia	Det italienske ord for regionen Apulien.
Puisseguin Saint-Émilion	En af de satelit-appellationer, der omkranser appellationen Saint-Émilion. Typisk mere ydmyge vine end "rigtig" Saint-Émilion, men de kan sagtens være rigtig dejlige.
Qualitätswein	Når der kun står Qualitätswein på etiketten, betyder det at vinen er en Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA), hvor dette Anbaugebiete (dyrkningsområde) yderligere skal fremgå af etiketten. Vinen er altså ikke en Qualitätswein mit Prädikat.
Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete (QbA)	Betyder Kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde. Vinen skal komme fra én bestemt af Tysklands 13 regioner. Det er tilladt at tilsætte sukker inden gæringen. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Qualitätswein mit Prädikat (QmP)	Øverste tyske vinkategori med seks prädikater: Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Rancio	Betegnelse som bruges i forbindelse med fadlagret Rasteau Vin Doux Naturel; Rancio vine har deres helt egen, let oxiderede duft og smag.
Rasteau	En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer. Er også kendt for sine Vin Doux Naturel produceret af Grenache.
Recioto della Valpolicella	Rød dessertvin fra Veneto. Fremstillet af de samme druer som Amarone og ligesom denne af tørrede druer. Men i modsætning til Amarone gærer vinen ikke helt ud, hvilket efterlader restsukker, så vinen er sød.
Recioto di Soave	Hvid dessertvin fra Veneto. Fremstillet af tørrede druer, mindst 70% Garganega.
Refosco	Rødvinsdrue især knyttet til den nordøst-italienske region Friuli.
Regent	Blå druesort, der dyrkes i Tyskland, Schweitz og Danmark. Anses for at være velegnet til blandinger med andre blå sorter, der dyrkes i Danmark. Efter Rondo er Regent en af de mest dyrkede blå sorter i Danmark.
Region Jylland / Fyn / Sjælland / Bornholm	Dansk vin fik i 2006 lov til under visse betingelser og med tilbagevirkende kraft for årgang 2005 at anføre en af de fire regioner, som EU har inddelt landet i. Det er at sammenligne med appellationssystemer fra andre lande. Der blev ved samme lejlighed givet tilladelse til at anføre druesorter og årgang. Reglerne er under revidering.
Régnié	Den sidst tilkomne (1988) af de 10 Grand Cru Beaujolais.
Rémuage	Den proces under fremstillingen af Champagne (og andre mousserende vine fremstillet efter Méthode Traditionelle) hvor bundfald af bl.a. gærrester samles under proppen ved at flaskerne placeres i de såkaldte pupitre, et stort "stativ" med huller, der muliggør, at flaskernes hældning gradvis kan ændres fra vandret til næsten lodret. Flaskerne drejes i en periode hver dag en smule, samtidig med at hældningen øges. Fra at have været manuelt håndarbejde foretages processen i dag mange steder maskinelt.
Reserva	Reserva på en spansk vinetiket angiver, at vinen er lagret minimum 3 år, heraf minimum 1 år på egetræsfade. Andre spanske udtryk, der fortæller om lagringenstiden er Crianza og Gran Reserva.
Restsukker	Den mængde sukker der er tilbage, når gæringen af en vin er afsluttet. Dette kan ske ved at gæringen får lov til at afslutte naturligt af sig selv, eller, hvis man ønsker en naturligt sød vin, ved at standse gæringen, før alt sukkeret er omdannet til alkohol.
Rheingau	Tysk vinregion der ligger langs med Rhinen. Riesling dominerer. Området producerer nogle af Tysklands mest prestigefyldte hvidvine.
Rheinhessen	Tysklands største vinregion. Står for ca. 1/4 af Tysklands vinproduktion. Mest dyrkede drue: Müller-Thurgau.
Ribera del Duero	Midt-/nordspansk, fremstormende vindistrikt syd-vest for Rioja. Nogle af Spaniens dyreste og mest berømmede vine kommer fra distriktet, fx Vega Sicilia, Pingus og Pesquera.
Rieslaner	Grøn tysk druesort. krydsning mellem Riesling og Silvaner.
Riesling	En af verdens fornemmeste hvidvinsdruesorter. I Frankrig bedste druesort i Alsace distriktet. Udbredt i Tyskland.
Rimage	Betegnelse der bruges på de sydfranske dessertvine Banyuls og Maury, når der er tale om en ung vin med vægt på frugt modsat de lagrede Grand Cru vine. Undertiden bruges betegnelserne Millésime, Vintage og Vendange i stedet for Rimage.
Rioja	Vinsdistrikt i Nordspanien mest kendt for rødvin. Vinene er mest kendt for den ofte tydelige træsmag fra fadlagringen. Hoveddruen er Tempranillo. Følgende betegnelser fortæller bl.a. noget om hvor længe vinen mindst har lagret på fad og flaske. Fra korteste til længste lagring: Crianza, Reserva og Gran Reserva. Sin Crianza indikerer nul lagring.
Ripasso	Metode brugt for nogle Valpolicella vines vedkommende til at opnå en mørkere, kraftigere vin med højere alkoholprocent end den "almindelige" Valpolicella. Ripasso fremstilles ved at den unge Valpolicella hældes over druekvaset fra druer brugt til fremstilling af Amarone og/eller Recioto della Valpolicella, hvorved vinen gennemgår en andengæring. Noget forenklet sagt får man herved en vin der vægt- og smagsmæssigt ligger midtvejs mellem en almindelig Valpolicella og en Amarone. Andre metoder til at give fyldigere vine, som tidligere også har hørt under Ripasso begrebet, må ikke længere kaldes Ripasso. Det drejer sig om 1) vin fremstillet af let tørrede druer, 3) vin fremstillet ved at blande Valpolicella og Amarone, 4) Valpolicella tilsat tørrede druer eller mosten fra disse. Læs mere om Ripasso vinene her.
Riserva	Betegnelse der i Italien bruges om en vin fremstillet af udvalgte druer og derefter lagret. Kravene varierer fra distrikt til distrikt. Vi aldrig stødt på en riserva vin, der ikke har været fadlagret, men det er ikke noget krav at den skal være det.
Rivesaltes	Appellation for Vin Doux Naturel i Roussillon-området i Sydfrankrig.
Roaix	En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Roero	DOCG fra Piemonte. Rødvinen fremstilles af 95-100% Nebbiolo og 0-5% andre blå sorter, hvidvinen Roero Arneis af 100% Arneis. Ligger nordvest for Barolo.
Rondo	Blå druesort, der anses for at være tæt på det ideelle til dyrkning i Danmark, hvor den derfor er langt den mest dyrkede. Dyrkes udover i Danmark også i bl.a. Tyskland, England og Nordamerika.
Rosso	Italiensk, betyder rød. Når det står på en vinetiket, refereres der til en rødvin.
Rosso di Montalcino	DOC fra samme område som den store og berømte toscanske Brunello di Montalcino. Vinen er fremstillet af Sangiovese og kan stilmæssigt være alt fra en enkel og frugtig dagligvin til en mere vægtig mellemklasse vin.
Rosso di Montepulciano	DOC fra samme område som Vino Nobile di Montepulciano Fremstilles af de samme druesorter. Lagres kortere. Typisk mere enkel og frugtig stil.
Rosso Piceno	Rødvins DOC fra den italienske region Marche. Overvejende fremstillet af druerne Montepulciano og Sangiovese.
Rubicone	Vidtfavnende IGT, der dækker hele Emilia Romagna, og som kan indeholde mange forskellige druesorter.
Ruby	Betegnelse der anvendes om portvin, der fremstilles af blå druer og som lagres på store fade i 2-3 år.
Rueda	Spansk hvidvins-DO. Anses for Spaniens bedste hvidvinsområde. Druen Verdejo har traditionelt domineret, men også andre druesorter vinder frem. Rueda skal være fremstillet af mindst 50% Verdejo. Hvis etiketten siger Rueda Verdejo skal indholdet af Verdejo være mindst 85%.
Saint-Chinian	Appellation fra Languedoc.
Saint-Émilion	Appellation omkring byen af samme navn. Druen Merlot dominerer. De bedste vine fra Saint-Émilion har deres Grand Cru Classé klassifikation. Se klassifikationen her. I mellemlejet hedder vinene Saint-Émilion Grand Cru.
Saint-Émilion Grand Cru	Klassifikation indeholdende de Saint-Émilion vine, der er klassificeret under Saint-Émilion Grand Cru Classé og over "almindelig" Saint-Émilion. Lidt forvirrende er det også den appellation, der rummer både klassifikationerne Grand Cru og Grand Cru Classé.
Saint-Estèphe	Den nordligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Pauillac Saint-Julien og Margaux). Den mest robuste af de fire.
Saint-Joseph	Appellation fra den nordlige Rhônedal for rød- og hvidvin. De røde fremstilles af Syrah, de hvide af Roussanne og Marsanne.
Saint-Julien	Den næst-sydligste af de fire store Haut-Médoc appellationer (de andre er fra nord: Saint-Estèphe, Pauillac og Margaux). Den mest elegante af de fire.
Saint-Véran	Hvidvins appellation fra Mâcon området. Drue: Chardonnay. Befinder sig stil-, vægt- og prismæssigt mellem Mâcon-Villages og Pouilly-Fuissé.
Sagrantino	Rødvinsdrue fra Umbrien, nok regionens vigtigste. Står alene i DOCG'en Montefalco Sagrantino, og kan indgå med en mindre del i den billigere røde Montefalco. Giver mørke vine med et voldsomt tannin-indhold
Sagrantino di Montefalco	= Montefalco Sagrantino.
Salento	Område på den italienske "hæl" i Apulien.
Sancerre	Appellation i den østlige Loiredal (se kort her). Absolut mest kendt for hvidvin, som laves af Sauvignon Blanc. Der produceres også lidt rødvin, der laves af Pinot Noir.
Sangiovese	Vigtigste rødvinsdrue i den midtitalienske region Toscana, hvor den er basis i alt fra simpel Chianti til regionens største vine. Kaldes noget forskelligt forskellige steder: Sangioveto, Prugnolo, Brunello og Morellino. Vokser også andre steder i Italien, men ses sjældent i andre lande.
Sangiovese Grosso	Den klon af Sangiovese-druen, der er bedre kendt under navnet Brunello.
Sant'Antimo	DOC i Montalcino-området. Bredere defineret end områdets hoved-DOC(G)'er Rosso di Montalcino og Brunello di Montalcino.
Saumur	AOC fra Loiredalen, både rød- og hvidvin. Rødvinen fremstilles af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Pineau d'Aunis, hvidvinene af minimum 80% Chenin Blanc, max 20 % Chardonnay eller Sauvignon Blanc.
Sauvignon Blanc	En af verdens grønne hoveddruer. I Frankrig er dens højborg Loiredalen, især i Sancerre og Pouilly-Fumé. Den indgår også i bl.a. hvide Bordeaux-vine og ses ofte i oversøiske vine.
Scheurebe	Grøn, tysk druesort, der er en krydsning mellem Riesling og Silvaner.
Sec	Betyder på fransk tør. Når betegnelsen bruges for mousserende vine, er vinen nummeret mindre tør end brut, som almindeligvis er det man opfatter som en tør vin.
Secco	Italiensk med samme betydning som det franske Sec.
Seco	Spansk med samme betydning som det franske Sec.
Sekt	Tysk mousserende vin.
Semisecco / semi secco	Italiensk med samme betydning som det franske Demi Sec
Semiseco / semi seco	Spansk med samme betydning som det franske Demi Sec
Shiraz	Australiernes måde at sige Syrah på.
Sibera	Grøn druesort udviklet i 1964 i Tyskland.
Sicilia	Det italienske ord for Sicilien. Også navnet på IGT fra øen.
Siegerebbe	Grøn druesort, krydsning af Madeleine Angevine og formodentlig Gewürztraminer. Dyrkes i Tyskland, England og Danmark.
Silvaner	Tyskernes ord for den drue som franskmændende kalder Sylvaner.
Soave	Hvidvin fra Veneto overvejende fremstillet af druen Garganega. Produktionsområdet har et overlap med det østlige Valpolicella/Amarone-område.
Solaris	Grøn druesort, der dyrkes i Tyskland og Danmark.
Spätburgunder	Tyskernes navn for Pinot Noir.
Spätlese	Tysk betegnelse, der angiver at der er tale om sent høstede druer. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Spumante	Betyder mousserende vin på italiensk.
Struktur	Ordet bruges om hvordan en vin er "bygget" af forskellige grundelementer. Forholdet mellem elementerne er bl.a. afgørende for om vinen skal drikkes ung eller gemmes. Garvesyren er med til at give solidt skelet og "stor" struktur.
Supérieur	Betegnelse der kan optræde i forbindelse med nogle franske AOC(G) vine Der er krav om lidt højere alkoholindhold end i den tilsvarende ikke-supérieur vin.
Superiore	Betegnelse der kan optræde i forbindelse med nogle italienske DOC(G) vine, og som oftest er udtryk for, at der er krav om lidt højere alkoholindhold end i den tilsvarende ikke-superiore vin. I forbindelse med DOC'en Sangiovese di Romagna Superiore og Prosecco'erne fra Cartizze henviser superiore til en underzone.
Supertoscaner	Betegnelse for luksusvine fra den midtitalienske region Toscana, ofte med druesammensætning der overskrider rammerne for områdets DOCG'er.
Sur lie	Fransk, betyder på bundfaldet. Udtrykket bruges i forbindelse med vine, der ufiltrede modner på deres bundfald, fx Muscadet sur lie.
Svede ("vinen har svedt")	Man siger at en vin har "svedt", når vinen (typisk fordi den har været overophedet) er sivet op langs proppens sider og er nået op til proppens top. Vi har både oplevet eksempler på, at svedningen ikke har haft betydning for vinen, og at svedningen har forårsaget utilsigtet iltning, der har ødelagt vinen.
Sylvaner	Den mest ydmyge af de 7 hvidvinsdruer fra Alsace distriktet.
Syrah	En af verdens store rødvinsdruer, giver store vine (fx Côte Rôtie) i den nordlige Rhônedal og indgår som større eller mindre bestanddel i størstedelen af andre Rhône-vine og vinene fra det øvrige Sydfrankrig. Bruges også flittigt i andre lande. I Australien hedder den Shiraz.
Syre	Syre bruges sammenfattende om forskellige i vinen naturligt forekommende syre-typer som vinsyre, æblesyre og citronsyre. Giver vinen friskhed og liv og er med til at konservere vinen. Betegnelsen "frugtsyre", som ikke er korrekt, anvendes nogle gange som synonym, og anvendes nok for at undgå at syre forstås som garvesyre.
Tannat	Rødvinsdrue mest kendt fra sydvestfrankrig og især appellationen Madiran. I Uruguay spiller druen en central rolle. Druen giver tætte, mørke, garvesyrerige vine.
Tannin	= garvesyre
Tannisk	Med et markant præg af tanniner.
Tawny	Tawny hentyder til den brunlige farve som en portvin får, når der er lagret længe på fade. Det er dog først når der er enten aldersangivelse eller årgang (= Colheita) på portvinen, at der er tale om portvin med de typiske tawny-smagskvaliteter af bl.a. nødder. Billigere tawny-port har måske farven, men ikke smagen. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Tawny Port med aldersangivelse	En 10 year old Tawny Port er en fadlagret portvin, der er blandet af portvine af forskellig alder. Instituto do Vinho do Porto skal godkende, at vinen er karakteristisk for det, som man forbinder med 10 års Tawny. De mest almindelige aldersangivelser er 10 years eller 20 years, som altså er smagstyper og ikke hentyder til eksakte aldre. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
TCA	= 2,4,6-trichloroanisol, det stof der skulle være ansvarligt for den karakteristiske jordslåede smag, som man oplever i en vin, der "har prop". Stoffet produceres af bakterier og svampe, der lever i korkegens bark.
Tenuta	Italiensk, betyder gods eller besiddelse og er derfor ikke specifikt knyttet til vinejendomme.
Terroir	Fransk, betyder jord. Ordet bruges som begreb for de naturbetingede særpræg som en vinmark har, forhold som kan have stor betydning for karakteren af den vin, der kan produceres af den pågældende vinmarks druer.
Tempranillo	Vigtigste spanske drue. Hovedruen i bl.a. Rioja-vine og mange andre velkendte spanske vine.
Teroldego	Lokal blå sort fra Trento provinsen i Italien. Menes at stamme fra Veneto.
Tignanello	Banebrydende vin fra Antinori i Toscana, der tilføjede en mængde Cabernet Sauvignon til den lokale Sangiovese, og dermed overskred DOCG-regulativerne for områdets vine og måtte sælge vinen som Vino da tavola (senere Indicazione geografica tipica). Var dermed afgørende for skabelsen af begrebet Supertoscanere.
Tintilia	(= Tintiglia), blå druesort, der især dyrkes i Molise.
Tonneau	Betegnelse for fad, der kan rumme 900 liter. Flertal: tonneaux.
Tonneaux	Flertal af tonneau.
Toro	Spansk Denominación de origen ("appellation") beliggende tæt ved grænsen til Portugal. Fremstilles af tinta del toro, som Tempranillo kaldes i området.
Toscana	Midtitaliensk region (se kort her). Sammen med Piemonte vigtigste region for produktion af store vine i Italien. Mest kendte vin: Chianti. Mest prestigefyldte vin: Brunello di Montalcino. Mest kendte by: Firenze. Toscana er også navnet på en IGT fra området.
Trebbiano	Vidt udbredt og mestendels meget neutral italiensk hvidvinsdrue. Basisdrue i hvidvine som Frascati og Orvieto. Sorten findes i forskellige varianter, bl.a.: Trebbiano Toscano (mest udbredt), Trebbiano Romagnolo fra Emilia Romagna, Trebbiano Verde fra Lazio og Trebbiano Spoletino fra Umbrien. Sidstnævnte skulle give de bedste resultater.
Trento/Trentino	Provins i regionen Trentino-Alto Adige. Trentino er også navnet på en hvidvins-DOC fra området.
Trentino-Alto Adige	Norditaliensk region (se kort her), også kaldet Sydtyrol.
Trocken	Tysk ord for tør.
Trockenbeerenauslese	Tysk. Betyder at vinen er fremstillet af særligt udvalgte, senthøstede og tørrede druer. Læs mere om de tyske vinkategorier her.
Træpræg	Den duft og smag en vin har fordi den er lagret på træfade.
Typicitet	Udtryk der bruges i forbindelse med en vurdering af i hvor høj grad en vin smager af dens oprindelse: af de druer den er fremstillet af og det sted hvor vinstokkene vokser. Læs vores lille artikel om emnet her.
Uchizy	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Udtørring	Når frugten gradvist forsvinder grundet alder - eller for megen fadlagring -, og vinen fremstår mere og mere tør uden at der er andet at komme efter.
Umbria	Det italienske ord for Umbrien.
Umbrien	Mellemitaliensk region, nabo til bl.a. Toscana og Lazio (se kort her). Gør sig i disse år vinmæssigt mere og mere positivt bemærket med bl.a. Sagrantino di Montefalco. Største by: Perugia.
Unoaked	Engelsk, betyder ikke eget, dvs. vinen har ikke været i berøring med egetræ(sfade) under lagringen.
Vacqueyras	Appellation ved by med samme navn i den sydlige Rhônedal. Nabo til appellationen og byen Gigondas. Befinder sig i princippet niveaumæssigt over Côtes du Rhône Villages, på samme niveau som Gigondas (der dog i praksis almindeligvis er bedre) og under Châteauneuf-du-Pape.
Val di Cornia	Toscansk DOC syd for Bolgheri. Rødvinen: 50-100% Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot 0-50%, andre blå druer op til 20%.
Valdobbiadene	En af hovedbyerne i det område i Veneto, hvor de boblende Prosecco vine fremstilles. Den anden hovedby er Conegliano.
Valle d'Aosta	Lille nordvest-italiensk region (se kort her) med landets mindste vinproduktion og én DOC.
Valpolicella	Rødvins-DOC fra den norditalienske region Veneto. Almindeligvis let og frugtig vin fra Samme druer (de vigtigste er Corvina og Rondinella) som Bardolino fra naboområdet, men Valpolicella er typisk en smule mørkere. Nogle Valpolicella'er produceres efter Ripasso-metoden, hvilket giver en mere vægtig og alkoholrig vin, nogle gange halvvejs på vej mod en Amarone.
Vaucluse	Departement i den sydfranske region Provence-Alpes-Côte d'Azur. Hovedbyen er Avignon.
VDQS	Se AOVDQS
VDP	Forkortelse for Verband Deutscher Prädikatsweingüter.
Vendange	Fransk ord for vinhøst. Betegnelsen er set bl.a. på Maury vin Vin Doux Naturel, hvor den betegnelse, der ellers bruges normalt, er Rimage eller Vintage; alle betegnelser hentyder til en vinstil, der, når det drejer sig om de sydfranske Vin Doux vine, handler om relativt enkle vine, der er beregnede til at blive drukket unge.
Vendange tardive	Fransk, betyder sen høst.
Vendemmia	Italiensk ord for vinhøst. I praksis hentyder begrebet til en vins årgang.
Veneto	Norditaliensk region (se kort her) med Verona og Venedig som de kendteste byer. Kendteste vine: Valpolicella, Soave og Amarone.
Venstrebreds-Bordeaux	Cabernet Sauvignon-dominerede vine fra de venstre flodbredder, fx Haut-Médoc. I modsætning hertil taler man om "højrebredsvinene", der typisk er Merlot-dominerede, fx Saint-Émilion og Fronsac.
Verband Deutscher Prädikatsweingüter	Sammenslutning af tyske topproducenter, der har egen klassifikation og strenge krav til kvalitet. Sammenslutningens hjemmeside kan ses her.
Verdejo	Grøn spansk druesort kendt fra Rueda-distriktet.
Verdicchio	Nok Italiens mest lovende hvidvinsdrue (sådan en trænger de virkelig også til!) Hører hjemme i regionen Marche i Midtitalien. Vigtigste drue i den udbredte Verdicchio dei Castelli di Jesi.
Vieilles Vignes	Betyder gamle vinstokke på fransk. I og med at gamle vinstokke alt andet lige giver bedre kvalitet end unge, skal ordene på etiketten signalere kvalitet.
Vigna	Italiensk ord for vinmark.
Vigneto	Italiensk ord for vinmark.
Vigneti	Flertal af vigneto.
Village	Det franske ord for landsby. Villages (med -s) er flertal og betyder således landsbyer. Bruges fx i forbindelse med Côtes du Rhône Villages og Mâcon-Villages og angiver, at vi befinder os et trin højere oppe i kvalitetshierakiet i forhold til hvis der ikke havde stået Villages.
Vin de Corse	Den brede og geografisk uspecifikke appellation fra den franske ø Korsika.
Vin de pays	= Landvin. Næstlaveste franske vinkategori (efter Vin de table). Skal bestå af druer fra et enkelt, afgrænset geografisk område. Kan både være en jævn dagligvin, men betegnelsen kan også dække over større vin, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer.
Vin de Pays du Comte Tolosan	Regional Vin de Pays, der dækker det meste af Sydvestfrankrig.
Vin de pays d'Oc	Kunne oversættes til Landvine fra Oc. Område: Languedoc i Sydfrankrig. I praksis gemmer der sig under betegnelsen alt fra jævne dagligvine til fornemme vine, der ikke vil indpasse sig under områdets appellationer
Vin de table	Betyder bordvin på fransk. Laveste franske vinkategori. Ingen regler for druetype eller oprindelse.
Vin Doux Naturel	Fransk betegnelse for dessertvin, hvor gæringen standses før al druesukkeret er omsat til alkohol, så naturligt restsukker bliver tilbage, hvorefter vinen tilsættes druesprit. Resultatet er en sød og alkoholforstærket vin. (Portvin er fremstillet på denne måde, men bruger selvfølgelig ikke den franske betegnelse.)
Vinificering	= vinfremstillingsmetode
Vino da tavola	Betyder bordvin på italiensk. Laveste italienske vinkategori. Uden årgangsangivelse (vi er dog kommet forbi et par flasker, der havde årgangsangivelse, sandsynligvis grundet den velkendte anarkistisk indstilling i Italien). Det var tidligere almindeligt at også luksusvine, der fx havde en druesammensætning der overskred rammerne for områdets DOCG'er, blev kategoriseret som Vino da tavola. Denne funktion har den relativt nye kategori Indicazione Geografica Tipica nu overtaget.
Vino Nobile di Montepulciano	En af de store Sangiovese-baserede vine fra den midtitalienske region Toscana. DOCG. Fremstilles omkring byen Montepulciano, - ikke at forveksle med druen Montepulciano fra regionen Abruzzo! Fremstilles af 70-100% Sangiovese, 0-20% Canaiolo, 0-20% andre sorter, heraf højst 10% grønne.
Vin Santo / Vino Santo / Vinsanto	Betyder hellig vin. Vin fremstillet af tørrede druer. Som regel sød. Kendes især fra Toscana.
Vinsobres	En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer. Fra ca. januar 2006 har den fået sin egen appellation.
Vintage	Engelsk ord, der betyder vinhøst eller årgang. Ordet bruges især som betegnelse for fornem portvinstype, Vintage portvin, der kun laves i de bedste år. Betegnelsen bruges også fx i forbindelse med andre dessertvine, fx Banyuls og Maury, Her bruges betegnelsen i flæng med Rimage og Millésime, som typisk betegner en vin med hovedvægt på frugt, beregnet til at blive drukket ung, og altså stadig fremstillet af druer fra et bestemt år.
Vintage portvin	Fornem portvinstype, der kun fremstilles i de bedste år og kun af druer fra dette år. Vintage port aftappes efter kun to til tre år på fad i modsætning til en anden portvinstype med årgangsangivelse: Colheita portvin. Læs mere om de forskellige portvinstyper her.
Vinzelles	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
Visan	En af de 20 Côtes du Rhône Villages landsbyer, der har lov til at sætte sit navn på etiketten.
Viognier	Hvidvinsdrue mest kendt fra den nordlige Rhônedal.
Viré	En af de Mâcon-landsbyer, der må sætte sit navn på etiketten, hvis Mâcon-Villages-vinen udelukkende kommer fra denne by.
V.O.	Betyder Very Old. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.S.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.
Vol.	Forkortelse der ses på vinetiketter i forbindelse med angivelse af alkoholprocent. Betyder volume, der her skal oversættes rumfang. Læs om omregning mellem alkoholprocent og antal genstande her.
Vouvray	Meget vidtfavnende appellation for hvidvin og mousserende vine i Loiredalen. Hvidvinene kan være alt fra sec over demi-sec til moelleux.
V.S.	Betyder Very Superior. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 2 år og højst 4.
V.S.O.	Betyder Very Superior Old, der (ligesom V.O., V.S.O.P.) er lagret mindst 4 år.
V.S.O.P.	Betyder Very Superior Old Pale. Betegnelse der bruges om cognac, der (ligesom V.O, V.S.O.) er lagret mindst 4 år.
Weißburgunder / Weißer Burgunder	Tysk navn for den druesort som franskmændene kalder Pinot Blanc.
X.O.	Betyder Extra Old. Betegnelse der bruges om cognac, der er lagret mindst 6 år.
Zalas perle	Grøn druesort, der dyrkes i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland og Danmark.
Ædel råddenskab	Se Botrytis cenerea.
"Økologisk vin"	Begrebet økologisk vin eksisterer ikke, sådan som EU forordningerne er i øjeblikket. Der findes derimod vin fremstillet af økologisk dyrkede druer. Det betyder bl.a. at der ikke må bruges kunstgødning, og at der må ikke sprøjtes mod ukrudt. Se også biodynamisk.
Ønolog	Universitetsuddannet vinmager. Konsulterende ønologer spiller en stor rolle for mange vinproducenter, og de har medvirket og medvirker i høj grad til et generelt og markant kvalitetsløft. Faren er en vis ensartethed, når mange producenter benytter samme super-ønolog med en meget personlig stil.
Åben	Når vinens duft og smag springer en umiddelbart i møde. Modsat lukket.

Hvis du ønsker forklaringer på ord udover dem, der er forklaret på denne side, prøv: