Når vi ser tilbage på det forgange år, så er de vine, der umiddelbart står klarest frem i erindringen en blanding af nogle vine, som vi har haft flotte oplevelser med en enkelt gang, og så nogle vine, som vi er vendt tilbage til flere gange, og hvor det konsumerede antal jo isoleret set afslører, at vinene er blandt vores foretrukne.
Sidstnævnte er ikke nødvendigvis dyre vine. Og omvendt er nogle af de dyreste vine, vi har drukket, ikke med i vores beretning om årets vine, fordi de ikke har "leveret varen".

De stabile favoritter

Når vi ser på årets kvantum-hitliste, så er vinen på forrige års (delte) fjerdeplads hoppet op på førstepladsen: Chianti Classico, Poggiopiano, 2005. Der er ikke så meget at snakke om. Den Chianti er og har været vores stabile favorit i sin genre og på sit niveau igennem flere år; tidligere var det i den ganske anderledes (og "større") årgang 2004.
Poggiopiano 2005 har leveret dejlige Toscana-oplevelser i frisk og syrerig stil. Når vi har villet have et glas "dagligvin" af virkelig god kvalitet, så har denne vin været et sikkert bud.
105 kr. hos Rexwine.

De to vine på kvantums-andenpladsen tegner jeg (Preben) mig for alene: To tørre, tyske Riesling vine, hvor den ene var sidste års nummer et: Keller, Riesling Trocken, QbA, 2006 (Rheinhessen). Et par flasker i begyndelsen af året forekom at have lidt mindre frugt end tidligere, mens nogle flasker drukket i årets anden del var ligeså skønne og friske som tidligere, så intet nyt er i denne forbindelse godt nyt.
Det kommer mig stadig til gode, at jeg købte rigeligt ind, da Atomwine solgte vinen ud for 55 kr., normalpris 63 kr. Og den må siges at være et supereksempel på, hvor tilfredsstillende vin, det  kan lade sig gøre at købe til en overordentlig fornuftig pris.