| Vinmager ved køkkenbordet... |
|
...er måske så meget sagt. Men lad os alligevel videregive en udmærket erfaring med at blande to sløje vine med en rest fra dagen i forvejen for som resultat at opnå et blend, der er bedre end nogle af de tre vine hver for sig! Synergi for sjov. Men også både ganske nyttigt og lidt opmuntrende.
Livet er for kort til kedelig vinFør selve "vinmagerhistorien" et rids af en af de
grundholdninger, som vi forholder og til vin med: To fusere og en restHer forleden - den dag billedet ovenfor blev taget - havde vi
indenfor et par dage åbnet to vine, som vi ikke gad drikke, og så havde vi en rest
tilovers fra en glimrende vin fra dagen før. |
Da middagen stod på hjemmelavet pizza, og der var rigeligt med rødvinsrester, fik vi tanken: Kan vi ikke lave et brugbart blend af de tre vine? For så meget sovserødvin får vi nok heller ikke brug for, før de 1,5 liter rest-vin ikke længere er brugbare til formålet. Et glimrende blendVi begyndte så at blande. Den noget udtørrede og kedelige Caramino blev som trin
1 brugt til at dæmpe Vitiano'ens søde og parfumerede frugt. Det hjalp. Men
smagstypen var stadig ikke noget at råbe hurra for. Vin til glædeSom nævnt tidligere, så går vi til det med vin med et sæt grundholdninger, der egentlig er meget enkle og ligetil. En af vores mest grundlæggende er, at vin skal være til glæde. Når vi deler vin eller vinerfaringer med andre, må det gerne være en glad og positiv oplevelse. Hvis det bliver surt og forstemmende, så er vinens væsen ikke længere i fokus. Og så er der noget helt galt. Det nævnte vinblandingseksperiment forvandlede tristhed til
glæde. Naturligvis ikke på højeste plan, men mindre har også ret. Hvis glæden ikke er muligHvis en flaske vin, der skuffer og får mundvigene til at bevæge sig nedad, ikke kan bringe glæde ved at blive blandet med en vin, der på passende manér kan kompensere misfostret - og det er jo nok ikke muligt så tit - eller hvis den ikke med positivt resultat kan bruges i maden, tja, så gør som vi: Hæld den i vasken! Vin skal være til glæde. Maj 2010 |