Vinbladets kommentarer til Sundhedsstyrelsens nye alkohol-anbefalinger

Risikobarometer

Umiddelbart efter at Sundhedsstyrelsen kom med deres nye anbefalinger vedrørende indtagelse af alkohol, skrev vi en artikel om emnet, hvor en af pointerne var, at Sundhedsstyrelsen virkede noget forhippet på kun at fremhæve de negative virkninger, og at deres nedtoning af "mulige gavnlige effekter", som de kalder dem, gav en fornemmelse af, at styrelsen i det rene og klare budskabs tjeneste helst var foruden at der overhovedet kan være sundhedsmæssige gevinster ved alkoholindtagelse. M.a.o. information med slagside.

Vinbladets kommentar

Styrelsens anbefalinger er også faldet andre vinfolk for brystet. Bl.a. Vinbladet. Hvor vi blot konstaterede Sundhedsstyrelsen tendentiøse ordvalg, går Vinbladet skridtet videre og giver udtryk for den opfattelse at styrelsen går efter bestemte konklusioner i stedet for - som man bør kunne forvente - at være nøgterne. I lederen i det nyeste nummer af bladet skriver redaktøren, læge Peter Winding, bl.a. følgende:

Vinbladet logo

"I dag er der ikke mangel på videnskab, søg ind på google under "alcohol and health" og det er kun døden der vil afbryde en gennemlæsning af alle dokumenterne. Problemet er nu, at der er for mange undersøgelser, og at undersøgelserne ofte er helt modsatrettede. Hvad skal man som almen borger støtte sig til? Her kommer Sundhedsstyrelsen ind som et organ, som den almindelige dansker forbinder med videnskab, med objektivitet. "På baggrund af forskningsresultater om sammenhængen mellem alkoholindtagelse og sygdom/død giver Sundhedsstyrelsen udmeldinger til befolkningen om grænser for alkoholforbrug" står der på hjemmesiden. Men er det nu sådan?...
Det helt store problem i dag er, at der er alt for mange undersøgelser. Interesseorganisationer, politikere og desværre også Sundhedsstyrelsen udnytter dette "tag selv bord" til at pleje egne interesser, egne holdninger. Dels ved at vælge og endnu mere at fravælge, dels ved at støtte forskere, der støtter netop deres holdninger. Det er nok ikke tilfældigt at Sundhedsstyrelsen har udeladt den omfattende rapport fra Motions- og ernæringsrådet: "Alkohol og livsstilssygdomme" (2007) der sammenfatter 263 videnskabelige undersøgelser. Konklusionen er her, at et moderat alkoholforbrug og måske især rødvin mindsker risikoen for livsstilssygdomme."

Oktober 2010

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.