|
Plus:
Ganske omfattende vinkort med alle mulige
forskellige typer vin fra hele verden. Vi havde ikke svært ved at finde
højkvalitets-producenter.
Vi bad tjeneren anbefale en flaske vin på baggrund af vores valg af
mad, idet vi ingen anelse havde om, hvordan maden ville være. Maden spændte
over kammuslinger og jomfruhummer til kanin og kalvemørbrad. Tjeneren tog
tydeligvis nøje bestik af situationen og anbefalede en tysk rødvin (!), og
anbefalingen var perfekt, matchede og klarede det hele.
Vi tøvede med at sige ja tak til den anbefalede vin grundet fordomme
mod/manglende erfaringer med tysk rødvin. Tjeneren var dog sikker i sin sag og
lod os at smage vinen før beslutningen.
Vinens temperatur var perfekt, ca. 15 grader fra start. Det fik den
lækre frugt og den fine friskhed til at stå som de skulle.
Vinens pris var efter danske
forhold OK, Vi drak en Syrah 2002 fra producenten
Knipser i Pfalz
til 495 kr., hvilket er ca. faktor 2,2 i forhold til detailpris. En anden vin,
som vi ved sælges detail til 205 kr. (Matteo Corregia's Marun) kostede
350 kr., dvs. faktor 1,7. Sidstnævnte eksempel er fremragende efter danske forhold.
|
Minus:
Januar 2007
|