Restaurant Sletten, Humlebæk, inspireret af finere fransk landkøkken

Vores første besøg på Restaurant Sletten i august 2009 gav et virkelig godt indtryk af stedets vinhåndtering, og vi kvitterede med fire stjerner.
Vi genbesøgte restauranten i juni 2010, og på den baggrund må vi sige, at graden af kompetence hvad angår vinvejledning og -betjening i meget høj grad afhænger af hvilken tjener, man udsættes for.
Første gang var betjening og vejledning kompetent og vellykket.
Vores tjener denne gang gjorde et ringe indtryk. Betjeningen var på flere punkter kritisabel, som det fremgår af den opdaterede plus-minus-oversigt herunder. Det koster en stjerne.

Vi vil stadig gerne fremhæve stedets ifølge vores smag attraktive madstil. Der er tale om en relativt enkel og landligt inspireret madstil parret med høj grad af veltilberedthed og en vis elegance, og atmosfæren er tilpas afslappet.

Som det burde fremgå af billederne, så er maden en fryd for øjet, der er nok af den, og vi kunne under begge vores besøg konstatere, at maden er overordentlig veltilberedt og smager rigtig godt. Under vores sidste besøg var der dog en tendens til et for højt saltniveau.

Og så til detaljerne vedrørende selve vinaspektet:

Plus:

  • Vinkortet er omfattende, og det er svært at forestille sig en vinelsker, der ikke kan finde noget der matcher hans/hendes smag.
    Den generelle kvalitet har vi tillid til er i orden.

  • Der kan ikke være i tvivl om den vinansvarliges kompetence, og at han er den rette mand på stedet. Og når han vejleder har vi kun oplevet at det er gået rigtig godt.

  • Alle de vine vi har smagt på stedet har været virkelig dejlige.

  • Temperaturen på hvidvine har været perfekt, og med en spand med vand og is havde vi selv mulighed for at sørge for at det forblev sådan.

Minus:

  • Under vores andet besøg var der i høj grad både fejl og mangler ved servering og vejledning.
    Ang. servering: Vi bestilte nogle glas Crémant. Da vi efter opskænkning ønskede at se etiketten, viste tjeneren Preben flaskens bagetiket, som ikke gav svar på hvad der var i flasken. Helle skimtede fra en anden vinkel, at der på foretiketten stod Cava. Hmm. Vidste tjeneren at han serverede Cava og ikke Crémant, eller skyldtes fejlen uopmærksomhed? Vi kan ikke vide det. Men kønt var det ikke. I øvrigt viste det sig herefter - da vi jo stadig gerne ville have den bestilte Crémant - at man, modsat hvad vi fik at vide under bestillingen, ikke havde Crémant! Hmm.

  • Vejledningen fra samme tjener ang. restaurantens Barbera vine var simpelthen på flere punkter forkert. Dels fandt vi ud af at han med "moderne" mente ikke-fadlagret, mens han med "traditionel" mente barriquelagret. Det er da vist nogenlunde lige omvendt i forhold til hvordan man almindeligvis taler om disse vine!
    Han påstod så at en af de dyrere Barbera vine, som vi havde kig på, var af den ifølge ham "moderne" ståltank-lagrede type. Den var - har vi senere fundet ud af - lagret 18 måneder på barriques!
    Intet gav mening her, og i mangel af kyndig vejledning gav vi op, skiftede spor og spurgte til en helt anden type vin, hvorefter tjeneren omsider kom på den tanke, at vi hellere måtte snakke med sommelieren. Herefter fik vi kompetent og sikker vejledning. Og den gode Barbera var reddet.
    Det er alt for ringe, at tjenerne enten ikke uddannes bedre eller opdrages til at kalde på sommelieren, inden de roder sig ud i den gang mis-guiding, som vi oplevede her. Isoleret set til absolut bundkarakter.

  • Belært af ovenstående bad vi i forbindelse med valget af dessertvin om at få vejledning af sommelieren. Om beskeden gik videre ved vi ikke, men sommelieren kom i hvert fald aldrig.

  • Rødvinen blev serveret ved en temperatur på over 20 grader.

Neutralt:

  • Hvis vi anskuer restaurantens vin-prispolitik udfra danske forhold, så kan vi vel dårligt brokke os. Tre vine har vist et gennemsnit på faktor 2,8 i forhold til detailpris.
    Den dyreste vin, vi har drukket på restauranten havde "kun" en faktor 2,3. Til gengæld betalte vi 450 kr. over detail-pris for vinen. Ikke rigtig sjovt.

  • Da vi ønskede en rødvin kølet, fik vi uden problemer en spand med is og vand men kun halvt fyldt med vand. Efter de evigheder det ville tage at køle den øverste halve flaske ville maden for længst være spist, mens den nederste halve flaske ville være blevet iskold. Med vores viden om, hvordan tingene fungerer var det naturligvis blot at fylde et par ekstra liter vand i spanden.

Juni 2010

Tilbage til oversigten