| Simoncini, italiensk vinrestaurant (arkivartikel) |
|
(Oktober 2010: Nedenstående er egentlig uaktuelt, idet der siden artiklen blev skrevet i juni 2008 dels er sket det, at Peter Kolbach ikke længere er en del af Simoncini, dels er det beskrevne og favorable prispolitik ændret til at være ligeså ufavorabel som alle mulige andre restauranter i Danmark, dels eksisterer restaurantens Århus- og Alrø-filial ikke mere, og endelig har vi oktober 2010 besøgt restauranten i Odense og lavet en egentlig anmeldelse af restaurantens vinhåndtering. Nærværende artikel bevares dog til "arkivformål".) Det overrasker næppe nogen, at vi - alt andet lige - finder restauranter, der har et entusiastisk forhold til vin, mest interessante. Når det så oven i købet er italiensk vin, der gås op i, så er vi til at friste. Simoncini er navnet på tre restauranter, en i Odense, en i Århus og en på Alrø. Vinaspektet betones ved at restauranterne kalder sig vinrestauranter. Restaurantchef Peter Kolbach (Odense) havde inviteret på frokost, og det blev på en dag, hvor både han og vi var i Århus (billedet til højre er dog fra Odense). (Tilføjelse september 2008: Peter arbejder ikke længere hos Simoncini.) Til den glimrende mad præsenterede Peter os for to hvide, to røde vine, en dessertvin og to grappaer. Dem vender vi tilbage til.
Chef og tjenerBemærkelsesværdig var Peter Kolbachs (billedet) enorme entusiasme. Han har virkelig et forhold til og en stor viden om det han har med at gøre. Udover at være daglig leder i Odense insisterer han på også selv
at betjene gæsterne. VinsortimentVinudvalget er flot, og alle vine kan købes glasvis - meget
attraktivt. De fleste vine er af egen import, hvor der lægges vægt på kvalitetsprodukter fra små produktioner. PriserVi beklager os jo ind imellem over den her i landet så
udbredte gå-ud-og-spise-fjendske prispolitik, hvor det almindelige er at se
priser, der er 3-6 gange højere end detailpriserne. |
Hos Simoncini, hvor vinene også kan købes ud af huset til lavere pris, er der en fast prisforskel på 60 kr. på detailprisen og prisen ved konsumption i restauranten. Det er ganske enkelt super. (Tilføjelse april 2010: Dette koncept er nu aflyst.)
Så kunne man måske forestille sig, at detailpriserne var skruet op i forhold til
andre steder. En enkelt stikprøve på en vin, vi kender prisen på i forvejen,
Poliziano's Vino Nobile, tyder ikke på det. Den koster 240 kr. på restauranten
og dermed 180 kr. en detail. VineneDen trofaste læser vil kende vores gåen udenom italienske
hvidvine. Så det var da med lidt spænding at vi smagte på de to hvidvine, som
Peter Kolbach præsenterede os for: 1) En Morabianca, Irpina Falanghina (DOC)
2007 fra producenten
Mastroberardino (Campanien), 2) Terre di
Franciacorta (DOC), Vigna Bosco alto Curtefranca, 2005 lavet af
Chardonnay
lagret på fade anvendt til spumante (Lombardiet). De to rødvine var 1) vores gamle ven Poliziano's Vino Nobile di Montepulciano, her i 2005. Den er vi altid glade for at drikke, 2) Radici, Taurasi, 2003, Mastroberardino. Sidstnævnte ifølge Peter Kolbach kendt som "sydens Barolo", hvilket var en glimrende beskrivelse. Rundere og mere fyldig end Barolo men med adskillige ligheder til trods for at druen var Aglianico. Flot vin. Dessertvinen, Essenzia, Dolomiti (IGT) 2005 fra producenten Pajore & Sandri (Trentino-Alto Adige) fremstillet af senthøstede druer var meget, meget lækker. Alt i alt en flot opvisning i hvad Simoncini kan byde på. (Vi har ikke tildelt stjerner, idet vi var inviteret, og besøget havde derfor, som det fremgår, en anden karakter end normale restaurant-besøg.)
Juni 2008 |
| Tilbage til oversigten |