|
Plus:
Vinkortet var omfattende og forekom alsidigt.
Vinene skulle angiveligt bl.a. stamme fra
Otto Suenson og
Sigurd Müller, så kvaliteten
burde være i orden.
Den smagte hvidvin var glimrende.
Spand med is og vand fulgte med serveringen i anden omgang (se under
Minus vedr. første omgang).
|
Minus:
Den i første omgang bestilte halve flaske hvidvin blev serveret
uafkølet ved ca. 20 grader. Den blev hældt direkte i tre personers glas og kunne
således ikke efterfølgende afkøles. Vi gjorde indsigelser og fik vinen
byttet.
Vi blev ikke tilbudt at tjekke vinene for fejl.
Bytteren for ovennævnte vin var en anden end
den bestilte, fra samme producent, men to trin ned af
appellation-rangstigen (vi
havde bestilt Pouilly-Fuissé men bytteren var en
Mâcon Solutré Pouilly). Til
gengæld fik vi en hel flaske, hvor vi havde bestilt en halv. Men hvem siger,
at denne prioritering var i overensstemmelse med vores ønsker?
Vi blev ikke spurgt, om det var i orden at vi fik en anden vin end den
bestilte, idet den ved ankomsten til bordet var trukket op. Der blev heller ikke
gjort opmærksom på at det var en anden vin.
Denne i ethvert aspekt af vinserveringen totale mangel på medinddragelse af
kunden er udtryk for manglende respekt eller ligegyldighed eller begge dele,
og det gør at tre stjerner er uden
for rækkevidde.
Jeg (Preben) havde studeret vinkortet hjemmefra på
nettet, men vinkortet på restauranten er fuldstændig anderledes, og
hjemmestudiet var således nyttesløst.
|
Neutralt:
Priserne på tre vine, der på vinkortet står til
350 - 450 kr. er 3,2 gange dyrere end detailpriser. Det er i den højere ende.
Priser på to vine til 725 og 875 kr. på kortet er ganget med i snit faktor 2,1
i forhold til en detail.
Efter danske forhold er det ikke vildt, men heller ikke attraktivt.
Oplevet og anmeldt af Preben alene.
Juni 2010
|