|
Bernhard, café og restaurant, Hellerup |
|
Det var anden gang vi spiste på restauranten. Første gang var en aften for 7 år
siden (hvor vi endnu ikke anmeldte restauranters vinhåndtering). Denne gang var det til frokost. Restauranten reklamerer på sin hjemmeside med "gastronomiske oplevelser fra det nye dansk-franske køkken" og "med råvarer og inspiration fra gode danske egnsretter, til en rejse igennem solens køkken i Provence". Og selv om ordene måske er møntet på aftenrestauranten, så serveres der da til frokost den sydfranske salat med varm gedeost (chêvre chaud), og vinkortet skulle ifølge tjeneren være det samme til frokost og aften. Vi spørger os selv, om der kan være sket et skift for nyligt, for ingen af de vine, som fremgår af den i skrivende stund aktuelle hjemmesides vinkort, er at finde på det virkelige vinkort, og hjemmesidens "Bernhard tilbyder et stort udvalg af udsøgte vine" er der ikke skyggen af hold i. Det er naturligvis både en ærlig sag og i orden, at en restaurant ændrer stil og niveau. Men det er uacceptabelt, at der ikke er overensstemmelse mellem en restaurants hjemmeside, og så det man reelt finder, når man møder op. Vores frokostsalat var i øvrigt helt tilfredsstillende. Men som sædvanligt er det vinaspektet, der her er til vurdering, |
|
Plus:
|
Minus:
|
Neutralt:
Februar 2010 |
| Tilbage til oversigten |