Forhandleren Wineatcosts, som er til behandling i nærværende artikel, eksisterer ikke mere. Vi lader dog artiklen stå, da den leverer eksempler på, hvordan vi mener, at man ikke kan tillade sig at "opføre" sig i henhold til reglerne for prismarkedsføring.

Da de nye regler for prismarkedsføring (læs mere om dem her) trådte i kraft 1. marts i år, skrev vi at vi ville holde øje med, om forhandlerne ville efterleve dem. Blandt langt de fleste af dem, vi har iagttaget, ser det ud til at gå ganske godt. Og så er der et par forhandlere, der for os at se har det lidt svært med de nye regler. En af dem er Wineatcosts (i det følgende benævnt WAC).

For os ser ud som om WAC er på den forkerte side af loven i forbindelse med to af forhandleres centrale udsagn. Det første er:
"Hos os får du IKKE hvad du betaler for! - du får meget mere! Du sparer altid 40-60% af normal markedspris på alle vore vine."
(Til orientering: WAC-konceptet handler angiveligt om at sælge vin uden den gængse forhandleravance.)

I prismarkedsføringsreglernes kapitel 4 pkt. 29 står under overskriften Sammenligning med priser på markedet: "Den erhvervsdrivende må kun sammenligne sin pris med en markedspris, hvis det kan dokumenteres, at produktet sælges eller udbydes til salg til den angivne markedspris på et repræsentativt udsnit af den del af markedet, som det er rimeligt og relevant at sammenligne med."
I bemærkningerne til pkt. 29 står desuden: "...udtrykket "markedspris" skal forstås som et udsagn om andre erhvervsdrivendes normalpris."

WAC påstår således, at han sælger alle sine vine til priser, der er 40-60% lavere end andre forhandleres normalpriser.
Den påstand ser for os ikke ud til at holde vand. Det begrunder vi med tre forhold: 1) Vores brede kendskab til det danske vinmarked, hvor vi igennem tidens løb ikke har kunnet få øje på en større fællesmængde mellem WAC's og andre forhandleres sortiment, 2) i den forbindelse har vi (5. juni) foretaget tilfældige stikprøver på otte af WAC's vine (listen over de otte vine kan ses her), som vi har googlet, og hvor vi kun har været i stand til at finde én vin, der sælges via en anden kanal, som er en vinklub og indkøbsforening med 63 medlemmer, 3) forhandleren anfører selv i en mail til os, at nogle - gentager nogle - af hans vine forhandles andre steder i Danmark.
De vine, som ikke forhandles af andre end WAC, har ingen reel markedspris, som en besparelse kan beregnes ud fra. På den baggrund mener vi ikke, at WAC har lov til at reklamere med en besparelse i forhold til markedspris på alle vine.

Vi har med ovenstående naturligvis ikke ført endegyldigt bevis for at det vi mener at se er korrekt. Man vil kunne indvende, at vi ikke kender hele det danske vinmarked i hver eneste detalje, at googling ikke er en sikker metode til at afgøre om en vin forhandles af andre, og endelig kan vi fortælle, at den omtalte mail fra forhandleren er 11 måneder gammel, og tingene kan - selv om vi ikke finder tegn på det - have ændret sig siden.

Bedst ville det være om forhandleren ville og kunne dokumentere sine påstande. Men en ellers god og konstruktiv mail-korrespondance mellem forhandleren og os er tilsyneladende ophørt, efter at vi i april spurgte hvordan forhandleren forholder sig til de synspunkter, som vi nu også fremlægger her.

Det andet af WAC's udsagn, som vi ikke mener holder, findes på browserens (fx Internet Explorer) faneblad, når man går ind på WAC's hjemmeside: "Danmarks billigste vinbutik online".
Prismarkedsføringsreglernes kapitel 3 pkt. 25 forholder sig til denne type absolutte udsagn under overskriften Generelle udsagn om prisbillighed - sammenligning med andre erhvervsdrivendes prisniveau:
"Hvis den erhvervsdrivende benytter et generelt udsagn om, at denne er billigere eller billigst, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at prisbilligheden gælder alle varer hos et repræsentativt udsnit af de forretninger, det er rimeligt og relevant at sammenligne sig med."

Igen er kravet til forhandleren her, at WAC skal kunne dokumentere den påståede absolutte prisbillighed for samtlige sine vine.
Hvis vores indtryk af at kun en lille del af forhandlerens vine forhandles af andre er korrekt, så kan dette krav ikke opfyldes. Og så har forhandleren ikke lov til at markedsføre sig som billigst.

Vi skulle mene, at det her kunne være en sag for forbrugerombudsmanden, som er den eneste der endegyldigt kan afgøre lovligheden af WAC's prismarkedsføring.
Man kan klage over vildledende og forkerte priser og besparelser på pristjek@fs.dk.

Juni 2010