| Objektivitet og subjektivitet |
![]() Diskussionen om objektiv kontra subjektiv bedømmelse af vin
vil sikkert leve så længe der er vin og mennesker på denne klode. Kan man
vurdere en vin objektivt? Eller er alle smagere subjektive? Skal man tilstræbe
den subjektive eller den objektive stil? Osv osv. Lad os først lige tegne et par billeder af to fiktive vinsmagere: Den 100% objektive og den 100% subjektive. I det første tilfælde ser vi for os en person, der er svær at se som andet end en mand, der sidder alvorlig over sit glas. Stor koncentration. Smageskemaet med velafgrænsede parametre, der skal vurderes, er på plads ved siden af glasset. Han anser sig selv for at være hævet over den almindelige vinnyder ved at kunne analysere vinens kvalitet uden at beskæftige sig med om han kan lide den eller ej. Lad os for den kønsmæssige balances skyld lade billedet af den 100% subjektive vinsmager være en kvinde. Hun er aldrig i tvivl om hvad hun kan lide og hvad hun ikke kan lide, men hun ved intet om vin og kan ikke beskrive hvorfor hun kan lide den ene frem for den anden. Hun er også ligeglad, bare hun får noget i glasset, som hun bliver glad af at nyde. Diskussionen om, hvorvidt objektivitet eller subjektivitet
er "bedst" er vel nogenlunde ligeså relevant, som spørgsmålet om, hvad der er
vigtigst for et menneske, hjerne eller hjerte. Begge dele kan noget som den anden del
ikke kan. Og værdien af den ene funktion uden den anden er til at
overse. |
Vi konfronteres en sjælden gang imellem med det her med det objektive kontra det subjektive, når vi har skrevet en mindre begejstret, måske endda kritisk anmeldelse, som vedkommende, der sælger vinen, ikke er så glad for. Her kan det være som om vi, hvis der kan henvises til professionelle, som vurderer sagerne anderledes og mere positivt, påduttes manglende objektivitet - hvilket sjovt nok aldrig sker, hvis vi roser en vin mere end gennemsnittet af de, der tjener penge på at ytre sig om vin, gør. Der kommer sjældent noget frugtbart ud af at diskutere den
slags. Så det vil vi springe over her. Vi kunne selvfølgelig godt, når vi anmelder en vin, nøjes med at skrive noget i stil med "Fin balance, god fylde og struktur, passende syre- og tannin-niveau". Men hvis vi undlod at skrive - hvis det var det vi mente - "men vi synes den smager forfærdeligt", hvad kan læseren så bruge den positive "objektive" analyse til? Nej, vi prøver at lave en eller anden varierende blanding,
afhængig af hvad vinen inspirerer til. Vi
vurderer "objektiv" vellavethed, renhed, tyngde, friskhed, balance
eller hvad det nu er, vi
oplever som nævneværdige karakteristika for
vinen. Men mekaniske analyser, som kan afkrydses på et smageskema finder man
ikke hos os, idet vi ikke bruger den slags. Juni 2009 |