| Amarone - og vinene fra Valpolicella |
Thomas Ilkjærs nyligt udkomne bog om Amarone er intet mindre
end fremragende. Den er gennemført både i bredden og i dybden. Og så er den
skrevet i et letflydende og levende sprog, der gør at den er en fornøjelse at læse. BreddenDer er grundige og detaljerede beskrivelser af Amarone-vinens historie, navnets oprindelse, de geografiske, klimamæssige og jordbundsbetingede forudsætninger for vinen, de særlige forhold i Valpolicella's underområder, druesorterne, opbindingssystemer i markerne, alle aspekter vedrørende druernes tørringsproces, og vi kunne blive ved. Alt er med. For de fleste vinnydere vil beskrivelserne af
de vintyper, som er så populære her i Danmark, være centrale; Amarone selvfølgelig, men også
den billigere Valpolicella Ripasso, som vi herhjemme i høj grad har taget til
os. Recioto della Valpolicella og basis Valpolicella er naturligvis også med. |
DybdenMængden af detaljer i bogen er imponerende, nærmest
ufattelig, hvilket giver
enorm dybde. Ikke blot er
alle de stofområder, man kan ønske sig i bredden, med, men alt er behandlet med
en detaljeringsgrad, der siger spar to. Det visuelleOverordnet set er det en virkelig flot og rigt illustreret bog. Smukt sat op, velplacerede billeder, fine faktabokse, tabeller og diagrammer. Men fotografierne er af svingende kvalitet. Der er adskillige flotte billeder, men også mange meget mørke billeder, og der er både uskarpe og skæve billeder. Det er formodentlig en villet stil, der nok skal give et vist retrolook fra før billedbehandlingsprogrammernes tid. Det er en smags sag om man synes det er kønt. Ligesom det er en smags sag, om man synes at vinlandskaber tager sig bedst ud - som tilfældet er her - i gråvejr og i en sæson, hvor der ikke er et blad på vinstokkene. Lidt kedeligt synes vi. Titel, forlag, prisBogens titel er Amarone og vinene fra Valpolicella. Den udgives af Politikens forlag og koster 350 kr. ![]() ForfatterenThomas Ilkjær er flittig skribent i vinmagasiner i Skandinavien (i Danmark i Vinbladet), og han er initiativtager til og daglig leder af Vinakademiet, der tilbyder Danmarks eneste sommelieruddannelse. Han er desuden redaktør og medforfatter på Politikens bog Italiensk Vin og har derudover været redaktør på andre af forlagets vinbøger. November 2010 |