Det er sikkert velkendt for de fleste, der har nydt vin i mere end et par år, at man ikke nødvendigvis har den store glæde af tunge, mørke og alkoholrige vine om sommeren under bagende sol, hvorimod den slags vine gør sig glimrende, når sæsonen domineres af mørke, kulde og federe mad. Forskellige årstider "kalder på" forskellige vintyper. Vi bemærker f.eks. gang på gang, at når foråret nærmer sig, så melder trangen til noget lettere og friskere sig.
Men så er der også de ændringer af ens smagspræferencer, der ikke kan forklares med henvisning til årets cyklus, mere permanente ændringer, som kan komme langsomt og gradvist eller fra den ene dag til den anden. Det er formodentlig de færreste, der i mere moden alder er vilde med de samme vine, som de var som 20-årige. Smag ændrer sig. Nogle ændringer skyldes hvad vi oplever (drikker og spiser) hen ad vejen, andre ændringer skyldes givetvis fysiologiske og mentale ændringer, der er udenfor vores personlige kontrol. Som f.eks. da jeg (Preben) for mange år siden af uransagelige grunde fra den ene dag til den anden gik fra at afsky til at elske oliven.
Jeg bemærker i disse uger, at mine smagsløg i den grad vil have friskhed, lav alkohol, og god smagsfylde men ikke fedmefyldt koncentration, og måske er disse ønsker lidt mere udtalte end normalt for årstiden. En god Beaujolais er et udmærket billede på længslen. Er det foråret? Eller varsler det et mere grundlæggende skift af smagsorientering? Det vil vise sig.
Men skulle det vise sig at min smag gennemgår en mere fundamental ændring end jeg kan give årstiden skyld for, så er jeg næppe den første, der pludselig oplever en art kvalme ved vine med stor koncentration og høj alkohol efter ganske mange år, hvor disse parametres værdier er steget år for år. Med mindre man går efter en Bordeaux fra et tyndt år, er det jo snart svært at finde en vin, hvor alkoholprocenten er under 13,5%. Og 14-15% ses nu så ofte, at det efterhånden må betegnes som ganske normalt. Vel at mærke ikke blot i en Amarone, hvor det naturligt hører sig til, men i snart sagt en hvilken som helst type vin.
Noget af det der for tiden kan gøre mig mest vinlykkelig er
et godt glas tør tysk Riesling. Fint eksemplificeret med vinen, hvis etiket ses
øverst på siden, en vin jeg har smagt for ganske nylig: Riesling trocken 2009 fra Rheinhessen-producenten Wagner-Stempel. (Den
er desværre udsolgt og er derfor ikke anmeldt.) Trods det at den befinder sig i
prislejet under 100 kr. vil jeg ikke tøve med at sige, at det er den vin jeg har
været mest glad for at drikke i meget lang tid. Utrolig appetitlig, sprød,
frisk og på alle måder super balanceret. Pragtfuld kombination af let drikkelighed og seriøsitet. Fantastisk vin
efter mine begreber. Ægte og umiskendelig vinglæde for fuld udblæsning.
Jeg smagte i samme periode op til 150% dyrere tyske Riesling-vine, nogle med
flotte klassifikationer, større fylde, lidt mere alkohol - men drikkeglæden var
slet ikke på samme niveau. Samme type oplevelse havde jeg i denne periode med
flere andre parvis beslægtede vine, f.eks. med en producents Côtes du Rhône og hans dyrere Côtes
du Rhône Villages, der havde større koncentration, mere alkohol, mere af det
hele. Førstnævnte gensmager
jeg meget gerne, mens jeg takker nej til sidstnævnte.
Er det min stigende begejstring for de friske, ranke og alt andet end vulgære tyske Riesling vine, der er begyndt at kalibrere mine smagsløg i retning af at kræve mere slankhed og friskhed og lavere alkohol? Eller er det helt banalt blot foråret? Eller skyldes det at jeg endnu en gang er blevet et par år ældre? Det skal der selvfølgelig mere end en sæson til at afgøre.
I mellemtiden kan jeg under alle omstændigheder anbefale dig, der læser disse
linjer, at gå ombord i de tyske Riesling vine, hvis du ikke allerede er i gang.
Det er SÅ skønt!
Hvis klimaforandringerne fortsætter, så er jeg overbevist om, at vi netop
i disse år
oplever et optimum mht. de tyske vines udtryk, hvilket er en anden god grund til
at kaste sig over vinene. Det varmere klima er på det
sidste kommet
Tyskland til gode, men stiger temperaturen yderligere, kan jeg være bange for at
vi kommer til at se en udvikling lidt i stil med den, der løbende er foregået over de
sidste par årtier i Frankrig og Italien, hvor jeg
synes, at koncentration, alkohol og fedme begynder at være et problem. - Eller er
det bare mig, der er ramt af det spirende forår...?
April 2011
