Facebook-ikon
Del denne side
Vinsidernes aktuelle Google PageRank

Drakamöllan Gårdshotell, miniferie

Drakamöllan Gårdshotell

Vi har et par gange i Sverige med held benyttet os af den type ophold, hvortil der hører en god middag på ankomstdagen plus en overnatning. Sidst var det på Drakamöllan Gårdshotell, som ligger ca. 100 km fra København.

Suppe

Det hører selvfølgelig med, at vi går efter et sted, hvor vi forventer at de laver god mad og serverer god vin. Og så sætter vi også pris på at kunne gå en god tur i det omkringliggende område. Alle disse ting opfyldte Drakamöllan Gårdshotell meget fint.

Stemningen er behagelig og uformel, og Ingalill Thorsell, som driver stedet, skaber en rar og afslappet stemning.

Til en miniferie, som sådan et ophold kaldes hos Drakamöllan Gårdshotell, hører eftermiddagskaffe og kage på ankomstdagen. Vi fik en meget lækker æblekage med en uforlignelig lækker creme, der gjorde at det kom på tale at skulle beherske sig for at levne appetit til aftensmåltidet.

Centralt i pakken er den treretters middag. Meget lækker og veltillavet. Vinkortet bød på et tilfredsstillende udvalg, og vi fik en præcis og indlevende vejledning af værtinden, og vinene var dejlige.

Vi kan godt anbefale et ophold på Drakamöllan Gårdshotell.

Systembolaget i Malmø

På vejen hjem var vi lige inde og kigge lidt i Malmö. Og vi skulle da selvfølgelig lige hen og se, hvad det lokale Systembolaget kunne byde på. Og udvalget må siges at være fint.

Suppe

Det overordnede indtryk var dog, at vinene med ganske få undtagelser er en del dyrere end i Danmark. Blandt de få gode køb fandt vi Chianti Classico'erne fra producenterne Fonterutoli og Barone Ricasoli.

Det er jo ikke værd at rejse efter, men er man på de kanter, findes indgangen til Hansa-indkøbscenteret, hvori Systembolaget befinder sig, på GPS-koordinaterne N 55°36.222' E013°00.191' (Garmin).

November 2012

Din Internet Explorer er stærkt forældet, og mange ting på Vinsiderne.dk vil derfor enten ikke kunne ses, se helt forkerte ud eller ikke fungere. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.
Du bruger den forældede Internet Explorer 7 (eller måske Internet Explorer 9 i kompatibilitets-visning). Det betyder, at nogle ting på Vinsiderne.dk ikke vil virke, og andre ting vil blive vist forkert eller slet ikke. Vi opfordrer dig derfor til at hente en ny version af Internet Explorer. Eller endnu bedre: Brug en anden browser som f.eks. Firefox.