Nedenstående er skrevet efter vores besøg hos de danske vinproducenter, og før vi begyndte at smage på vinene.
Siden vi introducerede vores tema om dansk vin
(introduktionen kan ses her), har vi været
rundt og besøge fire af de fem producenter, som medvirker i vores undersøgelse
af, hvor dansk vin befinder sig anno 2009.
Under menupunktet Dansk Vin, som vil være at finde, så længe vi kører
temaet, har vi et underpunkt, hvorfra man kan se nogle af de
billeder, vi har taget
under vores besøg hos producenterne.
Først tog vi til Garbolund i Annisse nordvest for
Hillerød. Her står Jette Haugaard for den - som det
ses på billedet her
- uhyre velplejede vinmark med 948 stokke.
Hun har leveret to rødvine til vores smagning: En fremstillet udelukkende på
ståltank af druesorterne Rondo og Regent (de i Danmark mest anvendte druesorter
til rødvin) og en fadlagret vin af 100% Rondo.
Vinene er vinificeret af og lagret
hos den anden producent i samme landsby,
Annisse Vingård, hvor Niels Frees
(der kan ses i sin
vinmark her)
har faciliteterne til fremstillingen. Annisse Vingård bidrager med tre rødvine,
en Rondo/Regent og to Rondo'er.
Frederiksborg Vin er et kooperativ beliggende lidt vest for Hillerød.
Vinmageren er
Jean Becker, som også er formand for Foreningen af Danske Vinavlere. Vi kommer til at smage to Rondo-rødvine derfra.
En ny blå druesort,
Bolero, som skal afløse Rondo, er plantet sidste år. Se
billede her fra
marken, hvor der luges en grå dag i maj.
Lidt nordvest for Helsingør ligger Domain Aalsgaard, der var den første danske vingård, der fik tilladelse (i 2001) til at sælge sin vin. Her fremstiller Lars Hagerman (der kan ses her sammen med Helle) fem forskellige hvidvine af hver deres druesort. Vi vil smage en vin lavet af druen Solaris.
Endelig har vi fået seks vine fra den danske producent med det største dyrkningsareal (ca. 4 ha), Skærsøgaard Vin, som ligger i Dons nord for Kolding. Her fremstiller Sven Moesgaard med fire medhjælpere en bred vifte af vine, hvoraf vi smager på to mousserende (en hvid og en rosé), to hvidvine, en rødvin og en dessertvin.
Hvis det skal give nogen mening at undersøge, om de danske vine er til nydelse, eller om de blot er at opfatte som kuriositeter, er det klart, at vi må bedømme og anmelde vinene på samme måde som alle andre vine.
Vi forventer naturligvis en anden stil end fra de varmere
himmelstrøg. Og det er selvfølgelig umuligt at forestille sig, at dansk vin har
fundet sit solide ståsted, når den første vinstok, der er aktiv i den del af
produktionen, som er til salg, blev plantet for ca. 20 år siden. Her har de gennem hundreder af år
veletablerede og rutinerede vindistrikter sydpå et forspring, der virkelig vil
noget.
Det er dog klart, at når vinene kommer i glasset og skal nydes, så handler det
uvægerligt om: Er vinene grundlæggende dejlige at drikke? Fungerer de for sig
selv og sammen med mad? Er de vellavede og balancerede? De spørgsmål vil altid
være de samme og er ikke til at komme uden om, uanset hvor en vin kommer fra, og
hvor mange (eller få) erfaringer en vinproducent har, eller hvor gamle
vinstokkene er.
Danske vine er dyre. Og det vil overraske os meget, hvis vi kommer til at opleve, at vinene er i nærheden af at kunne konkurrere prismæssigt med tilsvarende kvalitet fra andre lande. Flere af de producenter, som vi har snakket med, har bekræftet denne forestilling ved uopfordret at bringe emnet på bane.
Hvor vi fra start har haft en forestilling om kvalitet/pris-forhold, så er vi gået til opgaven med at smage på de danske vine stort set uden ide om, hvad der ventede os af oplevelser i glasset.
April/maj 2009
