De fire vinmagere, fra venstre: Niels Frees, Annisse Vingård og Garbolund; Lars Hagerman, Domain Aalsgaard; Jean Becker, Frederiksborg vin; Sven Moesgård, Skærsøgaard Vin.
For tre måneder siden var dansk vin noget, der kun havde en helt perifer plads i vores bevidsthed. Vi vidste den var der. Vi havde hørt om en drue der hed Rondo. Og det var så det.
Pludselig en dag blev vi opmærksomme på, at der hvor vi færdes til dagligt - i Nordsjælland - var der adskillige vinproducenter. Da vi tog et kort internet-tjek på det, læste vi om, at der var faldet guldmedaljer ved smagninger foretaget af Dansk Sommelier Forening. Så måske dansk vin var gået hen og blevet til andet og mere end en kuriositet? Det satte vi os for at undersøge.
Vi henvendte os til en håndfuld vinproducenter indenfor en radius af mindre end
20 km fra hvor vi bor plus til en jysk producent, som umiddelbart kunne se ud
til at være førende både hvad størrelse og kvalitet angår. Alle disse
producenter fremstiller regional vin, som er det højeste kvalitetsniveau, der
endnu produceres i Danmark, alle har tilladelse til at sælge deres vin, og alle
har fået medaljer ved Dansk Vinskue, hvor vinene bedømmes af et team af smagere
fra Dansk
Sommelier Forening. Deres vine burde kunne give et indtryk af, hvordan
topniveauet af dansk vin er.
Domain Aalsgaard, Garbolund,
Annisse Vingård,
Frederiksborg Vin og Skærsøgaard Vin sagde
alle ja til at medvirke i vores lille undersøgelse af, hvor dansk vin befinder
sig her i 2009.
Udover at vi gerne vil sige tak for medvirken ved levering af vinprøver, vil vi
også sige tak for den imødekommenhed, venlighed og hjælp, som vi har mødt
undervejs.
Vi har smagt i alt 15 vine, 8 rødvine, 4 hvidvine, 2 mousserende vine og en dessertvin. Det er smagningen af disse vine, som danner baggrund for det vi skriver i det følgende.
Som vi har nævnt tidligere i forbindelse med dansk-vin-temaet, så valgte vi at gå til de
danske vine fuldstændig på samme måde som vi går til vine fra andre vinproducerende lande.
Hvis vi
skulle prøve at finde ud af, om de danske vine var til decideret
nydelse eller blot var kuriositeter, så ville det ikke give mening at give dem
positiv særbehandling. Hvis det er vinoplevelse og -nydelse man går op i, er der
kun én ting der tæller: den oplevelse man får fra glasset. Faktuelle
oplysninger om druesorter, geografiske og klimatiske forhold,
produktionsforhold, menneskerne bag vinene og hvad man ellers kan komme i tanke
om, kan være meget interessante, men det spiller jo ingen som helst rolle, når
man skal vurdere om en vin er en nydelse eller ej.
Alle vine er derfor også smagt på den måde, som vi plejer: Helle smager blindt og gætter hvad hun kan om oprindelse (dvs. hun ved ikke på forhånd, at der er dansk vin i glasset), druesort, pris osv., og hun afgiver også en umiddelbar vurdering inklusive antal stjerner og en vurdering af, hvad vinen er værd i penge, inden hun får at vide, hvad der er i glasset.
Henvisninger til alle anmeldelser af de danske vine kan ses her.
Alle vine smages i god tid før maden kommer på bordet, de smages sammen med mad,
og der er også altid noget at smage på efter maden. Så vinene bliver vurderet
grundigt over flere timer og hver for sig, så en ellers god vin ikke kommer til
at tage sig ringere ud sammenlignet med en overlegen konkurrent.
At insistere på også at teste sammen med mad skyldes, at vi forsøger at undgå at
falde i "nørdefælden"; vin er for os ikke blot et objekt for isoleret akademisk
analyse men i højere grad et landbrugsprodukt, der er beregnet til at ledsage mad.
Lad os begynde med rødvinene. Alle smagte rødvine på nær én har været helt eller i alt overvejende grad fremstillet af druesorten Rondo. Et gæt (Lars Hagerman, Domain Aalsgaard, i bladet Vinpressen marts 2009) siger, at 80-90% af alle blå druer i Danmark er Rondo. Overvægten af Rondo-vine i vores smagning har dermed været repræsentativ for den aktuelle "rødvinssituation" i Danmark.
Lad os med det samme sige det lige ud: Denne høje grad af satsning på Rondo er - som vi ser det på baggrund af hvad vi har smagt - ikke et opmuntrende perspektiv.
Rondo har en ganske kraftig og markant smag, letkrydret
bær-frugtig på sin helt egen måde, og vi gætter på, at den vil "dele vandene",
altså at nogen vil synes om den, mens andre så absolut vil det modsatte.
Helle
hører udpræget til den sidste kategori, mens jeg tåler druen og synes at de fleste
af de Rondo-vine, vi har smagt har været ok at drikke. Men heller ikke mere. Og der er bestemt ingen
tegn på at jeg bliver Rondo-fan. Druen har, efter de flasker jeg har smagt, ikke
vundet ind på mig; jeg har tværtimod fået nok for en rum tid. Men helt klart: Det er
smag og behag.
En indvending, som vi har gentaget i forbindelse med flere af vores anmeldelser, og som vi opfatter som af mere "objektiv" observans end netop omtalte smag-behag-aspekt, har været, at den mørke smag, som vi har fundet i de smagte vine, ligesom hører til i ét verdenshjørne, mens den lette struktur og spinkle krop kommer fra et andet. Og vi har typisk oplevet en manglende forbindelse mellem de to aspekter, hvilket giver indtryk af manglende helstøbthed, en "identitet" der er dårligt sammenhængende eller endnu ikke er fundet.
En grund til at man et langt stykke hen ad vejen har været enig om at vælge Rondo som Danmarks rødvinsdrue må være, at den siges at være tæt på det ideelle at dyrke her. Druesorter som f.eks. Cabernet Sauvignon og Merlot modner slet ikke så nordligt, så man har måttet fremavle druer med specielle egenskaber, herunder at de kan modne så højt oppe mod nord, som vi befinder os. Og så må man alligevel tilsætte sukker til mosten (chaptalisere) for at nå op på beskedne 12% alkohol, som er den øvre grænse for regional vin i Danmark.
Vi spørger os selv, i hvilken grad druens smagskvaliteter er indgået i overvejelserne ved valg af "national" blå druesort. Men vi har ikke undersøgt det og kender derfor heller ikke svaret.
