Når vi ser tilbage på det forgange år, så er de vine, der
umiddelbart står klarest frem i erindringen en blanding af nogle vine, som vi
har haft flotte oplevelser med en enkelt gang, og så nogle vine, som vi er
vendt tilbage til flere gange, og hvor det konsumerede antal jo isoleret set
afslører, at vinene er blandt vores foretrukne.
Sidstnævnte er ikke nødvendigvis dyre vine. Og omvendt er nogle af de dyreste
vine, vi har drukket, ikke med i vores beretning om årets vine, fordi de ikke
har "leveret varen".
Når vi ser på årets kvantum-hitliste, så er vinen på forrige års
(delte) fjerdeplads hoppet op på førstepladsen:
Chianti Classico,
Poggiopiano,
2005. Der er ikke så meget at snakke om. Den Chianti er og har været vores
stabile favorit i sin genre og på sit niveau igennem flere år; tidligere var det
i den ganske anderledes (og "større") årgang 2004.
Poggiopiano 2005 har leveret dejlige Toscana-oplevelser i frisk og syrerig stil.
Når vi har villet have et glas "dagligvin" af virkelig god kvalitet, så har
denne vin været et sikkert bud.
105 kr. hos Rexwine.
De to vine på kvantums-andenpladsen tegner jeg (Preben) mig
for alene: To tørre, tyske Riesling vine, hvor den ene var sidste års nummer et:
Keller, Riesling Trocken, QbA, 2006(Rheinhessen).
Et par flasker i begyndelsen af året forekom at have lidt mindre frugt end
tidligere, mens
nogle flasker drukket i årets anden del var ligeså skønne og friske som
tidligere, så intet nyt er i denne forbindelse godt
nyt.
Det kommer mig stadig til gode, at jeg købte rigeligt ind, da
Atomwine solgte vinen ud
for 55 kr., normalpris 63 kr. Og den må siges at være et supereksempel på, hvor
tilfredsstillende vin, det kan lade sig gøre at købe til en overordentlig
fornuftig pris.
Den nyeste årgang (2008) af denne vin har dog skuffet mig. Der er nogle grønne smage i vinen, som jeg har svært ved at forlige mig med. Men jeg har heldigvis nogle årgang 2006 og en enkelt 2007 tilbage til det nye år.
Den anden nummer to vin er
Magic Mountain, Rüdesheimer
Riesling Trocken,
Weingut Leitz, 2007 (Rheingau),
som er lige i øjet hos mig. Den ikke så gamle
anmeldelse af vinen, giver et klart billede af, hvordan jeg oplever den.
125
kr. hos Atomwine.
Og mens vi er ved Leitz, så tager jeg lige en anden af hans vine med - og her forlader vi så kvantums-hitlisten og går over til de vine, som vi eller jeg blot har smagt en enkelt gang, og som ved de lejligheder har været skønne oplevelser.
Jeg fandt Leitz' Rüdesheimer Berg Schlossberg, Riesling, Spätlese, 2007 pragtfuld. Sødme og syre
er efter min mening perfekt afstemte. Og selv om jeg ikke rigtig ved, hvad jeg
skal bruge en sød vin til i kulinarisk sammenhæng, så drikker jeg den med stort
velbehag uden mad. Anmeldelse af vinen
kan læses her.
Som vintype er denne moderat søde Spätlese nytilkommen i mit "repertoire", idet
jeg har holdt en årtier lang pause med sød, tysk hvidvin. Men den pause er
hermed ophørt.
169 kr. hos Atomwine.
Sangiovese vinene er vi jo fælles om at finde stor glæde i, og i 2009-tilbageblik stikker to vine hovedet længst frem: Chianti Classico, Vigna del Sorbo, Fontodi, 2000 og Chianti Classico, Rocca di Montegrossi, Vigneto San Marcellino, 2001
