Årets store nyhed er nok, at jeg (Preben) vendte på en
tallerken fra ikke at kunne værdsætte Piemonte's Nebbiolo-vine til at begynde alvorligt at
interessere mig for dem.
Som så ofte, når noget helt nyt på denne måde kommer
indenfor ens interessesfære, skyldtes det også her en enkelt oplevelse, der havde denne
"omvendende" karakter: Et glas Barbaresco (Valeirano 2001) hos vores sommerlogi
i Treiso: vinproducenten Ada Nada.
Der begyndte derfor i årets anden halvdel at dukke anmeldelser
op af denne vintype. Og det vil helt sikkert fortsætte. Ada Nada's Valeirano
smagt i årgang 2000 er den efter min smag bedste af de indtil videre smagte Nebbiolo vine.
Den var på grænsen til de fem stjerner.
Læs
anmeldelsen her.
På billedet ses tre generationer af familien Nada, med den hjertensgode - og dygtige - Giancarlo Nada,
ansvarlig for ejendommens gode vine, og
som uden at vide det placerede det "skæbnesvangre" glas på mit bord.
Det var første gang vi besøgte Piemonte, og vi blev bjergtaget af de rolige,
venlige og opmærksomme mennesker, de skønne landskaber og den skyhøje standard på
områdets restauranter på alle niveauer. (Der
er indtryk fra besøget i Piemonte her.)
Det er altid spændende at opdage nye, skønne vine,
at udvide sin horisont. Men det er ligeså dejligt, når noget velkendt tegner til at blive et længere
venskab.
Vi vil derfor tilføje lidt til den føljeton, som vi indledte
for et år siden, hvor vi fortalte, at Chianti
Classico producenten
Il Molino di Grace med flere af deres vine ramte
plet i forhold til vores smag. Det gør de stadig.
Deres Riserva Il Margone 2000, som vi anmeldte til fire stjerner i december 2004, voksede sig
siden underskøn og var til topkarakter, da vi gensmagte den i foråret 2006. Vinen blev ikke genanmeldt, da den på det tidspunkt var udsolgt, men i vores private database er ordene: "Lige i øjet. En vin lige efter vores smag med perfekt styrke, perfekt balance, den rigtige smag, den rigtige mængde fad. Bare så rigtig og god. Et pletskud."
Samme vin blev i årgang 2001 anmeldt i det forgangne år (2006), også til fire stjerner.
(Læs
anmeldelsen her.) Den er også siden vokset i skønhed, og de par gange vi har smagt den senere har den været lige på vippen til at udløse en opdateret anmeldelse med fem stjerner. Skøn vin!
Det er lige før vi siger: Hvis vi skulle vælge én Chianti Riserva, som vi måtte
tage med ud på en øde ø, så vil vi vælge Riserva Il Margone.
Il Molino's topvin Gratius var i den nye årgang 2003 ikke den store
overraskelse: Den fik fem stjerner -
som sædvanligt kan vi snart sige.
Læs anmeldelsen her.
Vi ved at importøren og forhandleren,
BB Vinimport, deler
vores opfattelse af denne producent som noget af det bedste Toscana aktuelt byder på. Og vi noterer os
med et ekstra plus, at Il Molino di Grace's vine sælges til humane priser.
Vi håber, at vi i enhver henseende med hensyn til denne producent og dens
repræsentation på det danske marked om et år vil kunne sige: Intet nyt er godt
nyt!
Bordeaux er i vores
husholdning gledet et godt stykke ud på et sidespor. Vi har stadig nogle
(forhåbentlig) rigtig gode flasker fra de store slotte liggende, men indkøbet af
disse er hos os helt stoppet. Grunden er bl.a. de vanvittige prisstigninger, vi
så for nogle år siden, men jo også at andre vintyper hos os er
kommet i førertrøjen.
Når det imidlertid går godt, så er sådan et glas top-Bordeaux skønt. Vi mødte oplevelsen i den
dejlig Château La Lagune, Haut-Médoc, 1990, Grand Cru Classé (3. cru). Trods en
alder på 16 år var vinen en mesteropvisning i balance, elegance og Bordeaux'sk
velsmag - sjovt nok af lidt højrebreds-tilsnit, og tilsyneladende helt upåvirket af alder.
Denne vin har gennem årene vist sig som en stabil leverandør af høj kvalitet, og
var også i sin tid rimeligt prissat, så vi vil da nok lige ved lejlighed tjekke,
hvad den kan fås for i disse dage. - Her siger vi nødigt farvel.
Når vi snakker kvalitet-pris-forhold, så er det mest
bemærkelsesværdige køb, vi har gjort ikke bare i år, men de sidste mange
år,
den vidunderlige Chianti Classico Riserva fra
San Felice, Poggio Rosso. Den har også i tidligere årgange været et sikkert hit hos os. Der er her ikke bare
tale om et røverkøb for penge, men vinen er isoleret set fremragende: Fem stjerner i årgang
2000 (læs
anmeldelsen her). Til 99 kr. i Netto!!!
Vinen kostede et år forinden det dobbelte - hos producenten, som normalt er det
sted, hvor vinen kan erhverves til den laveste prisl!
Så fra os var der ikke bare fem stjerner men også fem mønter. (Senere afløst af symbolet Kvalitet-pris Plus 2)
Fem
stjerner er relativt sjældne hos os. Fem mønter er ekstremt sjældne
(vinhandlerne forærer sjældent noget væk). Det er aldrig før sket i Vinsiderne.dk's
historie, at en vin samtidigt har fået både fem stjerner og fem mønter.
Vi forstår stadig ikke, hvordan det lige gik til at en af vores favoritvine
gennem et par årtier - en absolut top Chianti Riserva - i et par dage i uge 42
kunne købes i Netto til hvad man snart ikke kan købe en blot hæderlig
ikke-riserva for.
Ovenpå sådan en mundfuld bliver det ekstra hult og klamt med de velkendte
daglige spar-ditten-og-datten-på-den-ene-og-anden-måde-tilbud. De ægte og gode
tilbud, hvor man rent faktisk får markant mere end man betaler for, er sjældne. -
Og så var Poggio Rosso ikke en gang annonceret som et tilbud...
Vi er stadig meget glade for de gode barriquelagrede Barbera
vine, og vi har smagt en hel del rigtig dejlige af slagsen i 2006.
En
af dem står stærkest i mindet: Da vi var på ferie i Piemonte, fik vi en skøn Barbera d'Alba på den rigtig gode restaurant,
Ristorante Antiné, i Barbaresco (hvor betjeningen
var 100% perfekt): Marun 2001 fra
producenten Matteo Correggia. En vin der på fornemmeste vis forenede stor tyngde
med elegance. Meget velsmagende og dejlig.
Vi købte efterfølgende vinen hos producenten, men kunne kun få den i den atypisk hede årgang
2003. Vi har dog siden erfaret, at 2001 forhandles herhjemme af Brede Vin til 250 kr.
